Yngre konsulenter fortjener et godt arbejdsmiljø – ellers flygter de fra branchen

Konsulentbranchen er en attraktiv del af arbejdsmarkedet med spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Men mange i branchen brænder deres lys i begge ender og stempler ud.

Det viser Djøfs undersøgelser, hvor vi kan se, at det særligt er de yngre konsulenter, der har det svært. Mange af dem oplever et usundt arbejdsmiljø, hvor lange arbejdsdage og overarbejde er mere reglen end undtagelsen.

Faktisk er det så alvorligt, at næsten tre ud af fem yngre konsulenter finder det nødvendigt at arbejde over dagligt eller flere dage om ugen. Op mod to ud af tre yngre konsulenter overvejer eller er allerede aktivt i gang med at søge nyt job.

Tilsvarende angiver mere end to ud af fem, at de kun kan fortsætte i deres nuværende job i op til to år under de eksisterende krav fra arbejdspladsen. Det er tankevækkende, for nogle af de primære årsager til ønsket om jobskifte er behovet for mindre arbejdspres og bedre muligheder for at tage hensyn til privatlivet.

Moderne arbejdsplads

Når man vælger job i konsulentbranchen, ved man godt, at arbejdspres og tempo er højt, og at der ofte er lange arbejdsdage. Det er et vilkår. Men det er også vigtigt, at branchen lytter og lever op til medarbejdernes forventninger til en moderne arbejdsplads. Især yngre medarbejdere har en anden radar for det gode arbejdsliv end branchens founding fathers.

Konsulentbranchen har i mange år været en attraktiv branche med stejl læringskurve for dygtige og dedikerede mennesker med store ambitioner om at gøre en positiv forskel. Det er en samfundskritisk vigtig branche, der bidrager med løsninger på, hvordan vi får vores offentlige og private sektor til at spille godt sammen, så vi får mest mulig værdi for skattekronerne.

Der er stort behov for at se på arbejds- og forretningsgange, hvor udefrakommende konsulenter kan bidrage med friske øje og nye idéer. Udfordre vanetænkning og “sådan plejer vi at gøre”. I både offentlige og private virksomheder bidrager eksterne konsulenter til at skabe udvikling, fornyelse og innovation, som i sidste ende kommer borgerne, brugerne og kunder til gavn.

Men arbejdskulturen er uholdbar – for konsulenterne såvel som for konsulentfirmaerne. Vi er nødt til at sikre et godt arbejdsmiljø, også for de yngre i branchen. I Djøf har vi sammen med vores yngre medlemmer udviklet syv konkrete anbefalinger til, hvordan vi sammen kan sende arbejdsmiljøet ind i en mere positiv spiral.

Jeg kan kun opfordre alle ledere i konsulentbranchen til at orientere sig anbefalingerne, hvis de vil øge chancen for at kunne tiltrække – og ikke mindst tilknytte – talent. For de nye generationer insisterer på at have et godt og meningsfuldt arbejdsliv. Ellers er de videre.

Gå nye veje

Vi foreslår blandt andet, at konsulentfirmaerne arbejder for at prioritere tid til personaleledelse og have et målrettet fokus på psykologisk tryghed.

Tydelige retningslinjer for, hvornår medarbejdere forventes at stå til rådighed, og hvornår de kan holde fri, er vejen frem. På den måde kan vi gøre op med den ufrugtbare del af branchens overarbejdskultur.

Det kræver, at ledelsen går forrest og gør det, den siger. Ledelsen skal også turde se kritisk på forretningsmodellen: At mange fakturerbare timer er lig høj løn. Det er ikke nødvendigvis en tidssvarende måde at arbejde på længere. Og heldigvis er der konsulenthuse, der har valgt at gå nye veje – med succes.

Djøf Privat opfordrer branchen til at træde i karakter og handle nu. Vi er nødt til at arbejde for bedre vilkår, klare regler og reel støtte til de unge i branchen. Gennem en fælles, systematisk indsats, der sætter gang i ægte forandringer, kan vi sikre, at de trives og ikke brænder ud.

Alle fortjener et godt arbejdsmiljø. Ellers stemmer de med fødderne. Og så sender konsulenthusene guldmedarbejdere gennem svingdøren og ud på gaden, hvor de kigger efter nye steder at lægge deres energi og brainpower. Og det er da næsten for ærgerligt, er det ikke?