Regler for SU/MED-udvalg

På offentlige arbejdspladser har man SU/MED-udvalg, der sætter rammerne for samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne. På mange private arbejdspladser har man lignende rammer for samarbejdet.

Sådan fungerer SU/MED-udvalg

På statslige arbejdspladser har man samarbejdsudvalg (SU-udvalg), og på de regionale og kommunale arbejdspladser har man medindflydelsesudvalg (MED-udvalg). Udvalgene skal sikre et samarbejde på alle niveauer i organisationen.

Er du tillidsrepræsentant i det private, har I muligvis lignende aftaler for samarbejde på din arbejdsplads. Ellers kan nedenstående være noget, I kan lade jer inspirere af.