Djøfs opfølgning på Dybvad-rapporten

Opfølgningen på Dybvad-udvalget

Djøfs opfølgning falder i tre spor:

1. Arbejdspres og tempo: adresseret både lokalt via tillidsrepræsentanterne, taget op under OK24 forhandlingerne og i departementschefernes leveregler i departementerne på baggrund af en dialog med det departementale TR-netværk
2. Ministrenes ansvar og rolle som øverste forvaltningschef: adresseret via oppositionens beslutningsforslag om et ministerkodex
3. Åbenhed i forvaltningen og bedre tillid og samarbejde mellem journalister og embedsværk: adresseret i Djøf og DJ’s fælles advisory board, i erfaringsopsamling fra fire fokusgruppemøder om aktindsigt med medlemmer og i kraft af vores indspil til justitsministerens sagkyndige udvalg, der skal se på en revision af offentlighedsloven

Derudover har debatten om samspillet mellem politikere, embedsværk og medier ført til, at KL har opdateret sit kodeks for forvaltningens betjening af politikere.

Læs beslutningsforslaget til ministerkodex

Læs kodex til forvaltningens betjening af politikerne

 

Nye leveregler

Dybvad-udvalget satte især fokus på politisk pres, mens Zetland med en række vidnesbyrd fra embedsfolk satte kød og blod på arbejdsvilkårene. Sideløbende hermed har et TR-netværk på tværs af departementerne arbejdet med at udvikle forslag til bedre arbejdsgange og tværgående samarbejde. Netværket har haft dialog med departementschefkredsen om, hvad systemet selv kan gøre ved arbejdspres og tempo. I forlængelse heraf har departementscheferne i december 2023 formuleret nye leveregler, der sætter fokus på ”de gode, realistiske processer for det tværgående samarbejde i de enkelte ministerier, mellem departement og styrelser og ministerierne imellem”.  

Levereglerne, der så vidt vides kun kan læses på ministeriernes respektive intranet, lyder: 

• Vi har fokus på det væsentlige – og prioriterer tid og ressourcer mod det centrale for vores opgaver. Vi spilder ikke hinandens tid med bessermachen.
• Vi tager ansvar for en kultur, hvor alle taler og skriver ordentligt og respektfuldt til og om hinanden.
• Vi sætter retning fra start på sagernes indhold og proces – og vi afklarer uenigheder, før sagerne går i hårdknude, og tiden går fra det væsentlige.
• Vi sikrer rettidige tilbagemeldinger om de tværgående processer til de relevante medarbejdere. Vi sikrer afklaring, hvis der opleves divergerende meldinger.
• Vi gør op med en kultur, hvor man disponerer over hinandens ressourcer uden for almindelig arbejdstid. Vi sikrer, at frister sættes, så andre kun forstyrres uden for arbejdstid ved ægte hastere og efter aftale på chefniveau.

Djøf bakker op om levereglerne og følger implementeringen tæt. Konkret vil vi måle på effekterne af dem i medlemsundersøgelser i samarbejde med TR-netværket i departementerne. Vi glæder os over, at departementscheferne har anerkendt, at der er et problem – også med kulturen – og at kredsen har formuleret leveregler og igangsat lokale indsatser i departementer og styrelser.  

Har Djøf skabt en forfaldsfortælling?

På vores møder med departementscheferne og i deres udmeldinger i pressen har de tilkendegivet en oplevelse af, at Djøf har skabt en forfaldsfortælling om livet som embedsmand M/K. Det har selvfølgelig ikke været hensigten – tværtimod. Men vi nødt til at tale om problemerne, som vores medlemmer oplever dem, og som de er dokumenteret i Djøfs medlemsundersøgelser og senest i Dybvad-rapporten. Arbejdsmiljøet har været under pres igennem flere år. Vi har fokus på at skabe de bedst mulige rammer for at bedrive ledelse, der understøtter og sætter rammer for et godt arbejdsliv for den enkelte. Hvis topcheferne ikke gør noget ved kulturen, bliver det endnu sværere at tiltrække og fastholde talent. 

Ministerkodex

Oppositionen har i marts 2024 fremsat beslutningsforslag om udarbejdelsen af et ministerkodex, der skal tydeliggøre ministerens ansvar som politisk chef og øverste forvaltningschef. Beslutningsforslaget indebærer også, at der i højere grad bør gøres brug af delte indstillinger i regeringsudvalg, og at der gives grundige tilbagemeldinger og tages referater fra regeringsmøder. Derudover skal der ske en bedre onboarding af ministre til opgaven som øverste forvaltningschef.

Beslutningsforslaget baserer sig til dels på Dybvad-rapporten men mest af alt på Djøfs anbefalinger. Idéen om et ministerkodex har imidlertid ikke vakt begejstring i DC-kredsen. Nogle af topcheferne ser det som en beklikkelse af deres faglighed, hvilket naturligvis ikke har været hensigten. Intentionen er at klæde ministrene bedre på til at forstå deres rolle som øverste forvaltningschef, og de mange dyder og pligter, der følger af dette, så der er klarere rammer for at bedrive ledelse og sikre god trivsel, og så topcheferne fortsat kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.

Beslutningsforslaget er henvist til behandling i retsudvalget. Justitsministeren varslede før sommerferien et møde med retsordførerne om beslutningsforslaget, men mødet er ikke er afholdt endnu.

Åbenhed i forvaltningen og bedre samarbejde mellem journalister og embedsværk 

Djøf har indgået et samarbejde med Dansk Journalistforbund om at skabe mere tillid og bedre samarbejde mellem de to faggrupper. Udover afholdelse af flere fælles medlemsarrangementer har et nyt advisory board taget hul på at finde løsninger.

Sara Vergo har blandt andet afleveret Djøfs medlemmers bud på ændringer af offentlighedsloven på et møde i Justitsministeriets sagkyndige udvalg. Anbefalingerne lægger særligt vægt på arbejdspres og -vilkår i forbindelse med arbejdet med aktindsigter, der påvirker Djøfs medlemmer. Anbefalingerne er blevet til efter involvering af medlemmer beskæftiget med aktindsigt over fire fokusgruppemøder.

Vi kommer også meget gerne ud og faciliterer lokale dialoger og holder oplæg om Djøfs arbejde leveregler, ministerkodeks og åbenhed.