Vidste du, at man som TR i det offentlige kan få ekstra midler og materialer gennem Djøf Medlemsservice?

1 min.

Kopier link

Skab synlighed på din arbejdsplads.

I Djøf ønsker vi at komme endnu tættere på vores tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne, samt at skabe mere synlighed om værdien i et medlemskab i Djøf for både medlemmer og ikke-medlemmer.

Djøf Offentlig giver i dag tilskud til klubarrangementer med det formål at øge sammenhængskraften og styrke det faglige fællesskab. Tilskuddet – de såkaldte klubmidler - er hvert år på 400 kr. pr. Djøf-medlem og kan efter lokal beslutning bruges til honorering af foredragsholdere, faglige oplæg, fortæring, netværksaktiviteter og sociale arrangementer. Vi ønsker nu at supplere med midler og materialer til aktiviteter i Djøf-regi, der er åbne for alle AC-medarbejdere på arbejdspladsen.

Som en del af OK24-resultatet blev det aftalt, at du som tillidsrepræsentant har ret til at mødes med nyansatte i arbejdstiden. Vi vil derfor meget gerne hjælpe med oplysningsmateriale om Djøf, som vi håber, du kan få glæde af i dialogen med nyansatte på arbejdspladsen.

Vi ønsker yderligere at være behjælpelige merchandise og tilskud til aktiviteter, der samler medlemmer og ikke-medlemmer og gør dem klogere på Djøf og værdien af i et medlemskab.

Kort fortalt, kan man efterspørge midler i form af:

  • Økonomisk støtte til aktiviteter i AC-klubben på arbejdspladsen (der er åbne for både medlemmer og ikke-medlemmer)
  • Djøf merchandise
  • Materiale om Djøf og fordele ved medlemskab (fx flyers/brochurer/slidedeck etc.)
  • Forplejning til arrangementer og aktiviteter i AC-klubben
  • Materiale til interne sider på arbejdspladsen (f.eks. SharePoint m.m.)

Fremgangsmetoden

Her skal vi indledningsvist bemærke, at vi ikke kan give tilsagn om tilskud på forhånd, og størrelsesordenen vil afhænge af en individuel vurdering i Djøf Medlemsservice.

For henvendelser vedr. tilskud til aktiviteter m.m. bedes du sende en mail til trmidleroffentlig@djoef.dk med en kort beskrivelse af aktiviteten samt inkludere:

  • Hvilken type aktivitet er der tale om?
  • Hvornår afholdes den?
  • Er aktiviteten åbne for alle? Dvs. kan både Djøf medlemmer og ikke-medlemmer deltage?
  • Hvor mange deltagere regner man med deltager på aktiviteten? Deltagernes faglige baggrund (i brede træk)
  • Hvordan promoveres aktiviteten på arbejdspladsen?
  • Hvem er ansvarlig for aktiviteten? (Inkl. navn, telefon og e-mail)

Hvis du har fået tilsagn om støtte til et konkret arrangement, bedes du efter afholdelse indberette antallet af deltagere på arrangementet samt fordelingen mellem medlemmer og ikke-medlemmer og studerende for at få eventuelt tilgodeset beløb overført.

Vi ser frem til at modtage jeres henvendelse i Djøf Medlemsservice. Vi besvarer henvendelser så hurtigt som muligt og normalt inden for 3-5 arbejdsdage.