Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
D. 14. april lukker telefonrådgivningen kl. 14.30.
D. 15.-16. april lukker telefonrådgivningen kl. 13.00.
Bliv en del af Djøf netværket på dit universitet, og vær med til at skabe et levende og fagligt studiemiljø. Du får erfaring med projektstyring og netværksgrupper, mens du skaber interessante arrangementer for dine medstuderende.
Går du på universitetet i Aalborg, Aarhus eller Odense, kan du blive en del af det lokale Djøf netværk på dit universitet. Som aktiv i netværket, er du med til at arrangere foredrag, workshops, debatter og andre aktiviteter, der samler dine medstuderende og giver jer mulighed for at dyrke jeres faglighed. Sammen med de andre studerende, får du frie rammer til at gøre dine faglige idéer til virkelighed.
Djøf støtter jer med know-how, praktikken og udgifter, så I kan fokusere på at skabe de gode arrangementer, I brænder for.
De lokale studienetværk består af studerende fra forskellige studieretninger og du vil derfor få udvidet dit netværk med studerende på tværs af dit universitet. Et netværk, der kan være værdifuldt både under og efter dit studie.
Som aktiv i et Djøf studienetværk, får du praktisk erfaring med at være projektleder, idéudvikler og vært til netværksarrangementer. Du vil med andre ord engagere dig i frivilligt arbejde, hvor du udvikler nye kompetencer, som du kan skrive på dit cv. Samtidigt får du en masse gode oplevelser med dit nye netværk.
Netværket holder månedsmøder, hvor I evaluerer jeres afholdte arrangementer og planlægger de næste. Der bliver holdt 3-5 arrangementer per semester. Som ny i netværket, vil frivillige og den lokale netværkspilot sørge for, at du bliver klædt på til rollen som enten vært eller eksekverende på et arrangement - alt efter, hvad der tiltaler dig.
Det faglige og sociale går hånd i hånd, så lokalt vil netværkene oftest holde sommerfest, julefrokost eller mere spontane aktiviteter i løbet af året.
Du kan blive en del af et Djøf netværk i Aalborg, Aarhus og Odense. Kontakt din lokale netværkspilot, for at komme med i netværket.
Få hurtigt svar på nogle af de spørgsmål, vi får om studienetværk.
Et arrangement skal have et fagligt formål og høre ind under en af disse fire kategorier:
Job og karriere, fællesskab og trivsel, fra teori til praksis og aktuelle samfundsløsninger.
Da netværkene går på tværs af studieretninger, er arrangementerne ofte brede, hvilket også er en god måde at møde nye mennesker på.
Går du på et universitet, hvor der ikke er et Djøf netværk, eller har du bare en god idé til et netværk eller et fagligt arrangement, der kan samle flere studerende på dit studie, så kan du få hjælp af Djøf.
Når du er medlem af Djøf, kan du søge om praktisk og økonomisk støtte til faglige aktiviteter og netværksarrangementer, så du kan gøre din ide til virkelighed.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
D. 14. april lukker telefonrådgivningen kl. 14.30.
D. 15.-16. april lukker telefonrådgivningen kl. 13.00.