Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Her kan du se handelsbetingelserne for vores netværk.
Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål i forbindelse med en tilmelding til netværk hos Djøf. Få mere at vide om bl.a. betaling, afmelding og ændringer.
Vi glæder os til at se dig på vores netværk.
Du tilmelder dig et netværk online ved at klikke på tilmeldingsknappen. Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du kontakte den netværksansvarlige. Du finder kontaktoplysningerne på de enkelte netværk. Ved nogle netværk er din deltagelse i det første møde obligatorisk.
Her fastlægger vi spillereglerne, lærer hinanden at kende og aftaler temaerne for de kommende møder. Din deltagelse i det første møde er en forudsætning for at deltage i resten af netværket.
På betalingsnetværk kan du afmelde dig uden omkostninger op til 7 dage før 1. netværksmøde, medmindre andet står nævnt. Herefter er din tilmelding bindende. På øvrige netværk forbeholder vi os retten til at opkræve et no show-fee på 450 kr., hvis du melder afbud senere end 24 timer før en mødestart eller ikke ankommer på dagen.
Ved ønske om afmelding, skriv til den ansvarlige netværkskoordinator, som findes under den enkelte netværksbeskrivelse.
Vi fakturerer typisk 7 dage før 1. netværksmøde. Betalingsfristen er 30 dage fra fakturadato. Hvis din arbejdsplads betaler, sender vi fakturaen direkte til dem, baseret på de oplysninger, du gav ved tilmelding.
Vi tager forbehold for trykfejl og forbeholder os retten til at ændre priser.
Vi behandler dine persondata i henhold til Djøfs privatlivspolitik, når du tilmelder dig.
Formålet er at sikre, at dine personlige oplysninger bliver behandlet sikkert og ansvarligt. Bemærk, at dit navn, stilling, firma og kontaktinformation (e-mail og evt. telefonnr.) vil fremgå af deltagerlisten, navneskilt og bordkort (som du har oplyst ved tilmelding). Disse oplysninger deles med de andre deltagere og med facilitator/oplægsholder. Hvis netværket arrangeres i samarbejde med en ekstern partner, deles oplysningerne også med dem.
Hvis du har allergier eller har brug for særlige hensyn under netværksmøderne, skal du kontakte netværkskoordinatoren pr. mail. Ved nogle netværk og online-møder kan der være ”live streaming” samt foto- eller videooptagelser til markedsføring.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.