Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Få overblik over reglerne for arbejdstid og overarbejde, og se om du har ret til afspadsering eller udbetaling af ekstra arbejdstimer.
Når du arbejder i det offentlige, er reglerne for arbejdstid og merarbejde en del af din overenskomst, men på mange arbejdspladser er reglerne suppleret med lokale aftaler, der giver dig mulighed for fx at planlægge din arbejdstid mere fleksibelt og arbejde hjemmefra.
Arbejdstimer
Når du er akademiker og arbejder i det offentlige, er du ansat til en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Det betyder, at din ugentlige arbejdstid i perioder kan variere, men over tid skal du arbejde 37 timer i gennemsnit.
Dine frokostpauser er inkluderet i de 37 timer, da pauser på under en halv time, hvor du er til rådighed for arbejdsgiver, indgår som en del af din arbejdstid.
Du kan blive pålagt at udføre overarbejde, der i de offentlige overenskomster for akademikere går under betegnelsen 'merarbejde'.
Fleksibel arbejdstid
På de fleste offentlige arbejdspladser har man lavet lokale aftaler om flekstid, der giver dig mere fleksibilitet, bedre mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid og for at afspadsere dine ekstra arbejdstimer på et andet tidspunkt.
Spørg derfor din tillidsrepræsentant eller HR-afdeling om, hvordan jeres lokale regler for arbejdstid ser ud.
Som fuldmægtig får du rådighedstillæg
Når du er ansat i det offentlige som fuldmægtig, der laver administrativt arbejde (generaliststilling), har du en rådighedsforpligtelse, hvilket betyder, at du skal stå til rådighed og kan blive pålagt en vis mængde overarbejde. Overarbejde går under betegnelsen 'merarbejde' i de offentlige overenskomster for akademikere.
Rådighedstillægget er den betaling du får, for at udføre merarbejde på indtil 20/35 timer i kvartalet. I staten er det indtil 20 timer i kvartalet, mens det i kommuner og regioner er indtil 35 timer i kvartalet.
Du kan også blive pålagt merarbejde udover de 20/35 timer, og merarbejdstimerne kan godt blive placeret om aftenen eller i weekender. Det må dog ikke være sådan, at din arbejdsgiver fast pålægger dig merarbejde, da det ville være en systematisk udvidelse af din arbejdstid på 37 timer. Bliver du fast pålagt merarbejde aftener eller i weekender, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller Djøf, for at få en vurdering af din situation.
Hvis du over en længere periode har arbejdet væsentligt mere end du er forpligtet til, kan du anmode om at få kompensation. Det er din chef der afgør om du skal have kompensation og for hvor mange timer og om det skal være i form af en udbetaling eller som afspadsering.
Dit merarbejde skal kompenseres i forholdet 1:1,5, så hvis du fx skal har 30 timers overarbejde, skal du have 45 timers afspadsering eller løn for 45 timers arbejde.
Overarbejde som special-/chefkonsulent
Hvis du er special- eller chefkonsulent i det offentlige får du ikke et rådighedstillæg. Du har ingen højeste tjenestetid og kan derfor blive pålagt overarbejde, der i de offentlige overenskomster for akademikere bliver betegnet som 'merarbejde'.
Hvis du er ansat i staten har du som udgangspunkt ikke ret til at få kompenseret dit merarbejde, men hvis du haft mange ekstra arbejdstimer, kan du prøve at forhandle med din chef om at blive kompenseret i form af en engangsudbetaling.
Du kan også være omfattet af en lokal aftale om flekstid på din arbejdsplads, så du løbende kan afspadsere dine ekstra timer. Spørg derfor din tillidsrepræsentant eller HR-afdeling om, hvordan jeres lokale regler for arbejdstid ser ud.
Er du special- eller chefkonsulent i en region eller kommune, er du omfattet af overenskomstens regler for merarbejde, hvilket giver dig ret til kompensation for overarbejde, når du arbejder væsentligt mere end det, din løn dækker. Der er ikke en konkret timegrænse for, hvornår du skal have kompensation for overarbejde, så her er der tale om et konkret skøn.
Som underviser skal du tidsregistrere
Er du underviser på et gymnasie, en erhvervsskole, en professionshøjskole eller et erhvervsakademi er du ansat på årsnorm, hvilket betyder, at din arbejdstid bliver opgjort på årsbasis. Du kan derfor blive pålagt en stor mængde ekstra arbejdstimer på nogle tidspunkter af året og betydeligt færre på et andet tidspunkt.
Din arbejdsplads skal sørge for, at du har et tidsregistreringssystem, hvor du løbende kan registrere din arbejdstid. Hvert kvartal skal din arbejdstid godkendes af ledelsen, hvilket giver jer mulighed for løbende at tilpasse omfanget af dine opgaver til din arbejdstid.
En gang om året skal dine arbejdstimer opgøres, så man helt konkret kan se, hvor meget merarbejde (overarbejde) du eventuelt har haft. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du får kompensation for dit merarbejde.
Du har mulighed for at få kompenseret dit merarbejde ved at sende en skriftlig redegørelse for dit merarbejde og timeforbrug på opgaver til ledelsen. Det er ledelsen, der endeligt beslutter om du skal have kompensation, og hvor mange timer du i så fald skal have kompensation for.
Du kan få kompensation for merarbejde i form af afspadsering eller betaling, hvilket du skal aftale med ledelsen. Merarbejde bliver kompenseret i forholdet 1:1,5. Det betyder, at hvis du fx skal kompenseres for 30 timers merarbejde skal du enten have 45 timers afspadsering eller betaling svarende til 45 timers løn.
Er du videnskabelig medarbejder/forsker på fx et universitet, er du ikke omfattet af reglerne for kompensation af merarbejde. Du skal derfor have en lokal eller personlig aftale om, hvordan du får kompensation for merarbejde.
Tjenesterejser under arbejdet
Tjenesterejser er, når du skal rejse til andre lokationer end din normale arbejdsplads, for at håndtere en arbejdsopgave. Det kan fx være, når du skal deltage på en konference, et kursus eller til et møde hos en samarbejdspartner som en del af dit job.
Din rejsetid fra din arbejdsplads til det midlertidige arbejdssted, og omvendt, tæller med som en del af din almindelige arbejdstid. Det gælder også for opholdstid som du har i forlængelse af rejsen, fx ventetid i lufthavnen.
Hvis du rejser direkte fra din bopæl til det midlertidige arbejdssted, er det kun den tid, der ligger ud over din normale rejsetid til dit faste arbejdssted, der tæller som arbejdstid.
Er du ansat i staten, er der en øvre grænse på 13 timers rejsetid per døgn, medmindre du har aftalt andet med din arbejdsgiver. I kommuner og regioner er der ikke en øvre grænse, dog tæller man ikke rejsetid mellem kl. 22 og 8, hvis der er arrangeret overnatning.
Det kan være en god idé at aftale med din arbejdsgiver på forhånd, hvad der er arbejdstid, hvis du fx har repræsentative pligter, så der ikke opstår uenighed.
Hvis du i forbindelse med din tjenesterejse skal overnatte på hotel eller lignende og derfor har fritid, hvor du ikke arbejder, tæller fritiden ikke som arbejdstid.
Du har mulighed for at gå op i tid
Du har mulighed for at lave en plustidsaftale, hvilket er en individuel aftale som du indgår med din arbejdsgiver om, at du forhøjer din ugentlige arbejdstid mod til gengæld at få mere i løn. Du kan maksimalt forhøje din ugentlig arbejdstid til 42 timer.
Din løn, pension og eventuelle kvalifikations- og funktionstillæg bliver forhøjet forholdsmæssigt til de ekstra antal timer. Dit rådighedstillæg og din rådighedsforpligtelse fortsætter dog uændret, medmindre andet aftales.
Som udgangspunkt kan du opsige din aftale om plustid med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, hvor du så overgår til den arbejdstid, du havde før plustidsaftalen.
Skulle du blive opsagt, mens du arbejder på plustid, kan du vælge at vende tilbage til din tidligere arbejdstid de sidste 3 måneder af din ansættelse.
Bemærk, at hvis du arbejder i en region eller kommune, skal du have været ansat i 3 måneder, før du kan lave en plustidsaftale.
Når du arbejder i det private, er din arbejdstid langt hen ad vejen en aftale mellem dig og din arbejdsgiver, men du kan være dækket af en overenskomst eller en lokal aftale, der fastsætter reglerne for arbejdstid på din arbejdsplads. Du kan se, hvor mange timer du skal arbejde ugentligt i din kontrakt.
De fleste bliver ansat på jobløn
De fleste privatansatte bliver ansat på jobløn, hvor du ikke har en højeste arbejdstid. Det betyder, at du ikke kan få udbetalt eller afspadsere eventuelt overarbejde.
I din ansættelseskontrakt kan du se, hvor mange timer du som udgangspunkt skal arbejde om ugen, hvilket for de fleste er 37 timer.
Arbejdstid afhænger af din aftale
Som privatansat er din ugentlige arbejdstid langt hen ad vejen noget som du aftaler med din arbejdsgiver, men din arbejdstid kan også være fastsat gennem en eventuel overenskomst eller en lokal aftale på din arbejdsplads.
For de fleste er arbejdstiden på 37 timer om ugen, men du kan være ansat til færre eller flere timer. I din ansættelseskontrakt skal der stå, hvor mange timer du skal arbejde på daglig eller ugentlig basis.
Udbetaling eller afspadsering
De fleste privatansatte har overarbejde indregnet i deres faste løn. Du kan have ret til at få kompenseret dit overarbejde i form af løn eller afspadsering, hvis det fremgår af din ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller eventuel overenskomst.
Det er en god ide, at du aftaler reglerne for overarbejde med din chef og får det skrevet ind i din ansættelseskontrakt. Du kan forsøge at lave en aftale om flekstid, hvor du registrerer dine arbejdstimer og løbende afspadserer dine ekstra timer.
Du kan også prøve at forhandle dig til, at du selv kan vælge, om du vil have betaling eller afspadsering for overarbejde og hvor meget du skal have i kompensation for dit overarbejde, er det fx 1:1 eller 1:1,5?
Sådan en aftale bør du så vidt muligt lave med din chef, inden du udfører overarbejde.
Få hurtigt svar om arbejdstid
Se svarene på de oftest stillede spørgsmål om arbejdstid.
Fra 1. juli 2024 skal alle registrere deres arbejdstid. Det er kun en meget lille gruppe, kaldet selvtilrettelæggere, der er undtaget reglerne om tidsregistrering. Det kan fx være administrerende direktører. Det bør fremgå af din kontrakt, hvis du er selvtilrettelægger.
Tidsregistreringen ændrer ikke på dine vilkår i forhold til løn, overarbejde/merarbejde og evt. flekstidsaftale. Det vil sige, at selvom du registrerer ekstra arbejdstimer, får du ikke udbetalt mere løn, medmindre du allerede har en aftale om betaling for merarbejde.
Det er din arbejdsgiver, der skal sørge for, at du kan registrere din arbejdstid. Det kan fx være i et tidsregistreringssystem, men en simpel excel-løsning med forudfyldte felter er også helt okay.
Jo. Ifølge loven har både private og offentligt ansatte ret til 11 timers sammenhængende hviletid per døgn og et ugentligt fridøgn. Dog gælder disse regler ikke for dem, der har en ledende funktion eller særlig specialviden. Der kan desuden være lavet lokale aftaler på nogle arbejdspladser, hvor man afviger fra 11 timers-reglen.
Der er også et loft på 48 arbejdstimer om ugen i gennemsnit over en periode på 4 måneder. Så langt skal du dog helst ikke op.
Der kan være overenskomster, aftaler i din ansættelseskontrakt eller en lokal aftale på din arbejdsplads, der sikrer dig bedre rettigheder. Hvis du er offentligt ansat skal din arbejdstid i gennemsnit ligge på 37 timer om ugen. Det samme gælder for mange overenskomstansatte. Hvis du i en periode arbejder mere, bør det udligne sig på et andet tidspunkt.
Nej, du kan som udgangspunkt ikke afvise arbejdsopgaver, selvom du kan forudsige, at du kommer til at arbejde væsentligt mere end 37 timer. Både i det offentlige og det private er du ansat uden højeste arbejdstid og derfor har du pligt til at påtage dig merarbejde. I det private er der typisk taget højde for overarbejde i din løn.
Du kan kun afvise overarbejde, hvis du har stærke personlige grunde til at afvise arbejdet, fx hvis overarbejdet ikke er blevet varslet og du ikke kan nå at få passet dine mindre børn.
Der er ikke regler for, hvornår din chef skal varsle overarbejde, så du kan i princippet blive pålagt ekstra arbejde uden varsel. Men som udgangspunkt skal din chef give dig besked i så god tid som muligt, så du har mulighed for at tilrettelægge dine dage.
Du kan prøve at lave en aftale med din chef om, at du bliver kompenseret for dine ekstra timer i form af mere i løn, eller foreslå en flekstidsaftale, hvor du løbende kan afspadsere dit overarbejde. Mange arbejdspladser allerede lokale flekstidsaftaler, der gør det muligt at tilrettelægge sin arbejdstid mere fleksibelt.
Får du en stor mængde arbejdsopgaver, kan du også foreslå, at der bliver sat flere på opgaven, eller at dine andre opgaver bliver udsat til et senere tidspunkt.
Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du tilrettelægger overarbejde og taler med din chef om problemet, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller Djøf.
Du har kun ret til at arbejde hjemmefra, hvis det er aftalt med din arbejdsgiver. Du har med andre ord ikke ret til hjemmearbejde som udgangspunkt, men på mange arbejdspladser er der indgået lokale aftaler, der giver mulighed for hjemmearbejde.
Du kan også prøve at forhandle med din arbejdsgiver om mere fleksibilitet i din arbejdstid og se, om du kan få ret til hjemmearbejdsdage. En aftale om hjemmearbejde er som udgangspunkt noget som din arbejdsgiver kan ændre med dags varsel. Vi anbefaler derfor, at du får din ret til hjemmearbejde skrevet ind ind i din ansættelseskontrakt, så det bliver en del af dine arbejdsvilkår.
Har du brug for rådgivning?
Reglerne for arbejdstid er komplekse, og der kan være særlige aftaler på din arbejdsplads eller i din kontrakt, der gør din situation anderledes. Hvis du har brug for rådgivning om, hvad du skal gøre i din situation, eller hvis du har spørgsmål om overarbejde, er vi klar til at hjælpe dig.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.