Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Få rådgivning om løn og ansættelsesvilkår på hverdage mellem 9.00-14.30.
Hvis du bliver syg
Bliver du ramt af stress eller anden sygdom, hvor din læge anbefaler, at du skal sygemelde dig i mere end et par uger, er der nogle regler du skal være opmærksom på.
Læs mere om det praktiske i forbindelse med sygemelding.
Når du skal sygemelde dig
Hvis du bliver ramt af sygdom, hvor din læge råder dig til en længerevarende sygemelding, er der nogle krav til dig i forhold til din arbejdsplads og jobcenteret. Herunder kan du danne dig et overblik over dine pligter og rettigheder, når du er sygemeldt.
Informer straks din arbejdsgiver
Bliver du syg, skal du straks informere din arbejdsgiver. Dette gælder både, når du har en almindelig forkølelse og når du bliver ramt af sygdom, hvor din læge anbefaler, at du sygemelder dig i flere uger. Hvis du ikke sygemelder dig med det samme, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at udbetale løn til dig under fraværet, og du kan risikere at blive fyret eller bortvist for ikke at møde op. Du skal sygemelde dig efter de retningslinjer eller den kutyme for sygemelding, der er på din arbejdsplads. Du kan typisk finde retningslinjer for sygemelding i jeres personalehåndbog.
Vi anbefaler, at du også laver en skriftlig sygemelding, hvis du skal være sygemeldt for en længere periode.
Når du har sygemeldt dig, behøver du som udgangspunkt ikke løbende at meddele, at du fortsat er syg, med mindre at din arbejdsplads har specifikke retningslinjer om, at du skal gøre det. Hvis du kan sige noget om, hvornår du regner med at kunne vende tilbage til arbejdet, kan du vælge at oplyse det. Du kan også give en status undervejs i din sygemelding, så du ser tiden an og fokuserer på at få ro til at blive rask. Husk, at du ikke er forpligtet til at oplyse, hvad du fejler.
Når du skal sygemelde dig, er det en god idé også at gøre det på skrift, fx på mail. Her har du også mulighed for at sætte nogle rammer for, hvornår arbejdsgiver kan få fat på dig. Du kan fx skrive, at din læge har anbefalet dig i to ugers sygemelding, at du vil slukke for mail og telefon i den periode, og hvornår og hvordan arbejdsgiver kan få fat på dig.
Hvis du regner med at være syg i flere uger eller måneder, så aftal gerne en fast dag, hvor du og din arbejdsgiver kan tale sammen og give hinanden en status. Så har I begge noget konkret i kalenderen at forholde jer til.
Sygefraværssamtale inden for første 4 uger
Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale, der skal holdes senest 4 uger efter din første sygedag. I skal holde samtalen, selvom I allerede har aftalt en dato for, hvornår du skal vende tilbage til arbejdet. Du har pligt til at deltage i samtalen, medmindre lægen har frarådet det.
Du skal have indkaldelsen i god tid inden samtalen, dvs. nogle få dage, fx på telefon eller mail. Samtalen er som udgangspunkt mellem dig og din arbejdsgiver. Er du offentligt ansat, har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller anden bisidder til samtalen. Er du privatansat, skal du lave en aftale med din arbejdsgiver, hvis du vil have en bisidder med.
Hvad taler man om til en sygefraværssamtale?
Formålet med sygefraværssamtalen er, at dig og din arbejdsgiver skal lave en plan for, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Din arbejdsgiver har måske nogle bud på, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe dig tilbage, så dit sygefravær minimeres. Du kan også forberede dig til mødet, ved at tænke over, hvilke opgaver, du enten gerne vil have fjernet fra dit bord eller gerne vil starte op med. Det kan være, at din arbejdsgiver vil foreslå kortere og færre arbejdsdage, eller mulighed for hjemmearbejde.
Hvis din arbejdsgiver vil lave væsentlige ændringer i din stilling og dine ansættelsesvilkår, skal du først varsles med dit opsigelsesvarsel og herefter have en ny ansættelseskontrakt. Det vil kræve en konkret vurdering af de specifikke ændringer, for at kunne afgøre om ændringerne er væsentlige.
Du er ikke forpligtet til at fortælle, hvad du fejler og skal kun fortælle det, du har lyst til. Du er kun forpligtet til at fortælle, hvilke begrænsninger du har i forhold til dine arbejdsopgaver.
Jobcenteret, samtaler og sygedagpenge
Er du sygemeldt i minimum 4 uger, er du per definition langtidssyg, hvilket gør, at din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion. Du vil derfor modtage et oplysningsskema fra kommunen, hvor du skal bekræfte de oplysninger som din arbejdsgiver har opgivet. Er der fejl i oplysningsskemaet, skal du selvfølgelig skrive de korrekte oplysninger.
Du har pligt til at udfylde og returnere oplysningsskemaet inden 8 dage. Det er vigtigt, at du overholder tidsfristen, da du ellers risikerer, at jobcenteret stopper udbetalingen af sygedagpenge til dig eller sygedagpengerefusion til din arbejdsgiver.
Løbende opfølgningssamtaler hos jobcenteret
Du bliver kontaktet af jobcenteret inden udgangen af 8. uge af din sygeperiode. Når du er langtidssygemeldt, vil du løbende blive indkaldt til samtaler hos jobcenteret. En sagsbehandler vil ud fra samtalerne lave en opfølgningsplan, der skal hjælpe dig hurtigere tilbage på arbejde. Planen kan indeholde initiativer som fx behandling eller optræning. Du må gerne have en bisidder med til opfølgningssamtalerne.
Har du lavet en fastholdelsesplan sammen med din arbejdsgiver, skal du give jobcenteret en kopi af den.
Hvis din sygdom forhindrer dig i at medvirke
Som hovedregel skal den første opfølgningssamtale foregå som en personlig samtale, medmindre at din sygdom forhindrer det, hvor man så kan holde samtalen over telefon.
Oplever du, at jobcenterets initiativer skader din helbredelse, eller i øvrigt ikke stemmer overens med din tilstand, anbefaler vi, at du underretter din sagsbehandler. Din sagsbehandler har i disse tilfælde pligt til at kontakte din læge.
Du kan anmode om en fastholdelsesplan
Hvis du forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan. Det kan du anmode om, på et hvilket som helst tidspunkt under din sygemelding.
Formålet med fastholdelsesplanen er, at både du og arbejdsgiver får noget konkret at forholde jer til, når det kommer til at få dig bedst muligt tilbage på arbejdet - helt eller delvist. Der er ikke nogen krav til, hvad en fastholdelsesplan skal indeholde, men i planen kan I fx skrive:
- hvornår du skal starte op, evt. på deltid
- hvilke opgaver du skal starte med
- hvilke arbejdsopgaver du ikke har mulighed for at håndtere
- hjælpemidler, der kan gøre det nemmere for dig at varetage dine arbejdsopgaver
- om du skal have en mentor tilknyttet, der kan hjælpe dig på arbejdet
- dato for opfølgning af fastholdelsesplanen
Fastholdelsesplaner er en mulighed du har som ansat, men ikke en pligt, og det er ikke nødvendigvis en god løsning. Så længe du er syg, kan det nemlig være svært at lave en fast plan for, hvornår og hvordan, du kan starte på arbejdet igen. Hvis du forventer at være sygemeldt i flere uger, kan det være en god idé at udskyde planen for opstart, til du er rask og klar til at genoptage arbejdet.
Din chef kan kræve dokumentation
Din arbejdsgiver kan kræve dokumentation for dit sygefravær, og i teorien allerede på din første sygedag. Det sker dog sjældent. Normalt vil arbejdsgiver først spørge efter dokumentation, hvis du er syg i en længere periode.
Husk, at du ikke behøver at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler, hvis du ikke har lyst.
Herunder kan du se de forskellige typer af dokumentation for sygefravær som din arbejdsgiver kan kræve.
Din arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring, der skal hjælpe din arbejdsplads med at forstå, hvilke hensyn og tiltag, der skal tages i forhold til dit helbred, så du kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet. Mulighedserklæringen laves i et samarbejde mellem dig, din arbejdsgiver og din læge. Det er arbejdsgiver, der betaler for mulighedserklæringen.
Arbejdsgiver indkalder til sygefraværssamtale/samtale om mulighedserklæring
Din arbejdsgiver indkalder dig til en sygefraværssamtale som du har pligt til at deltage i, hvor I skal afklare dine muligheder for at vende tilbage til dit arbejde, i større eller mindre omfang, på trods af din sygdom. Ud fra den samtale, skal I udfylde og underskrive den første del af mulighedserklæringen. Husk, at sygefraværssamtalen ikke handler om, at din arbejdsgiver vil kontrollere dig under din sygemelding, men gerne vil hjælpe dig bedst muligt, når du skal starte op igen.
Du er ikke forpligtet til at oplyse din arbejdsgiver om, hvad du fejler. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine begrænsninger i forhold til dine arbejdsopgaver. Hvis du er uenig med din arbejdsgiver om, hvilke arbejdsopgaver du er i stand til at løse, anbefaler Djøf, at du får det skrevet ind i mulighedserklæringens første del.
Herefter skal din læge udfylde erklæringen
Du og din læge vurdere herefter, hvilke muligheder du har for, helt eller delvist, at genoptage dit arbejde. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der står i erklæringens første del, er det lægens vurdering, der er afgørende. Den færdige mulighedserklæring skal du sende til din arbejdsgiver, inden for rimelig frist, hvilket er omkring 14 dage efter den første samtale.
Du kan downloade en mulighedserklæring på laeger.dk.
Bemærk, at du ikke kan kræve af din arbejdsgiver, at der bliver lavet en mulighedserklæring. Det er kun noget som arbejdsgiver kan kræve.
En friattest er dokumentation for sygdom og dermed også dokumentation for, at dit fravær er lovligt.
Din arbejdsgiver kan til enhver tid pålægge dig at få lavet en friattest, fx hvis du er syg i din opsigelsesperiode eller er for syg til en samtale med din arbejdsgiver. Når din arbejdsgiver vil have en friattest, skal du kontakte din læge, der udfylder en friattest med en erklæring om, at du er syg.
Det er din arbejdsgiver, der skal betale for friattesten.
Hvis du er syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver kræve, at du får en varighedserklæring fra din egen læge eller en speciallæge som du selv vælger.
Formålet med varighedserklæringen er, at arbejdsgiver får en læges vurdering af, hvor længe din sygemelding vil vare. Varighedserklæringen skal ikke angive, hvad du fejler.
Din arbejdsgiver kan kræve, at du skal underskrive en tro- og loveerklæring på, at du rent faktisk er syg.
En tro- og loveerklæring siger ikke noget om, hvor længe du er syg. Det er din arbejdsgiver, der udleverer tro- og loveerklæringen til dig.
Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, hvor du forventer mindst 10 sygedage om året, kan du søge om en paragraf 56-aftale, der giver din arbejdsgiver sygedagpengerefusion fra 1. sygedag.
Det er også muligt at lave en midlertidig aftale, hvis du skal være indlagt, går til behandling hos læge eller til genoptræning.
Når du og din arbejdsgiver skal lave en paragraf 56-aftale, skal I udfylde blanket dp 211. I kan få blanketten fra jobcenteret eller finde den online via borger.dk. Når I har udfyldt blanketten og sendt den til kommunens jobcenter, vil jobcenteret få oplysninger om din sygdom og risikoen for fravær fra din læge. Herefter vurderer jobcenteret om aftalen kan godkendes. Aftalen gælder i op til to år ad gangen.
Ofte stillede spørgsmål om sygemelding
Få svar på de spørgsmål som andre har til sygefravær og sygemelding.
Får jeg løn under sygdom?
Som funktionæransat har du ret til fuld løn mens du er sygemeldt.
Får du normalt en fast løn udbetalt hver måned, vil du også få denne løn under sygdom. Får du normalt provision og bonus, har du også ret til det under sygdom.
Hvis din løn varierer
Varierer din løn pga. skiftende arbejdstider og vagtplaner, afhænger din løn under sygdom af, om du er kortvarigt syg eller har en længerevarende sygdom.
Ved en kortvarig sygdom, må du vurdere ud fra dine normale arbejdsdage, hvor mange timer du skal have løn for. Arbejder du fx normalt fem timer om mandagen og bliver syg denne dag, skal du have løn for fem timer.
Ved længerevarende sygdom, skal din løn som udgangspunkt beregnes ud fra en retvisende periode. Det gør man typisk ved at udregne et gennemsnit af de timer, du har haft i de forudgående tre til seks måneder. Har du fx arbejdet 130 timer i de seneste tre måneder, skal du have løn for 10 timer per uge. Hvis du har meget skiftende arbejdsdage og -tider, eller er dit arbejde præget af sæson, afhænger din løn af en konkret vurdering af mønsteret i dine arbejdstider.
Må arbejdsgiver kontakte mig, når jeg er sygemeldt?
Ja, din arbejdsgiver må gerne kontakte dig, når du er sygemeldt. Du skal derfor huske at tjekke din telefon og mail, da din arbejdsgiver måske vil i kontakt med dig.
I nogle tilfælde er arbejdsgiver nødt til at kontakte dig, fx for at følge op på dit sygdomsforløb, spørge efter dokumentation af din sygdom eller for at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Det kan også være, at der er nogle arbejdsrelaterede spørgsmål, hvor arbejdsgiver er nødt til at kontakte dig, for at komme i mål med opgaver og drift.
Det må dog ikke være sådan, at du føler dig chikaneret af arbejdsgiver i tide og utide. Du skal have mulighed for at restituere, når du er sygemeldt.
Må jeg tage til lægen i arbejdstiden?
Ja, hvis din sygdom gør, at du er nødt til at være væk fra arbejdet for at blive behandlet, har du ret til fravær. Det kan fx være, hvis du skal til lægen, tandlægen, speciallæge, til behandling på hospitalet eller ordineret behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor.
Du skal dog så vidt muligt forsøge at lægge behandlingen uden for arbejdstiden. Hvis det ikke er muligt, skal du forsøge at placere dit fravær, så det er til mindst mulig gene for din arbejdsgiver.
Løn og dokumentation
Er du funktionær, får du løn under fraværet. Hvis du ikke er funktionær, afhænger din ret til løn under fravær af din kontrakt eller af de generelle regler og kutyme på din arbejdsplads.
Du skal være opmærksom på, at du skal kunne dokumentere, at din behandling er nødvendig, hvis din arbejdsgiver efterspørger det.
Kan jeg blive opsagt mens jeg er syg?
Det korte svar er ja. Selvom du har ret til sygefravær, kan du godt risikere at blive opsagt, mens du er sygemeldt.
I nogle ansættelseskontrakter inden for den private sektor, kan der også være en særlig aftale om, at du kan blive opsagt efter 120-dages-reglen.
Kan jeg melde mig for syg til sygefraværssamtale?
Føler du, at du er for syg til at deltage fysisk i sygefraværssamtalen med din arbejdsgiver, eller at samtalen vil forværre din tilstand, anbefaler Djøf, at du kontakter din læge. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at møde personligt op på din arbejdsplads, kan du tage sygefraværssamtalen telefonisk eller online. Som udgangspunkt har du pligt til at deltage i samtalen.
Hvis din læge vurderer, at sygefraværssamtalen (fysisk/telefonisk/online) vil forværre din tilstand, har du ikke pligt til at holde samtalen.
I Djøf anbefaler vi, at du medvirker i din arbejdsgivers bestræbelser på at fastholde dig på arbejdspladsen, i det omfang din sygdom tillader det.
Må jeg holde ferie mens jeg er sygemeldt?
Hvis du vil holde ferie under din sygemelding, kræver det, at du laver en teknisk raskmelding.
Du skal først have din læges vurdering af, om en ferie vil forsinke din helbredelse. Hvis lægen giver grønt lys til, at du kan tage på ferie under sygdom, kontakter du jobcenteret, der herefter kan lave en teknisk raskmelding. Når - og hvis - jobcenteret godkender aftalen, vil du ikke blive indkaldt til møder hos jobcenteret. Din arbejdsgiver skal også godkende raskmeldingen, inden du holder ferie, hvilket normalt ikke er et problem.
Med en aftale om teknisk raskmelding undgår din arbejdsgiver også, at der starter en ny arbejdsgiverperiode, hvor din arbejdsgiver ikke får sygedagpengerefusion, når du fortsat er sygemeldt efter ferien.
Har du brug for rådgivning?
Som medlem af Djøf, kan du altid kontakte os og få rådgivning om din situation, når der opstår problemer i arbejdslivet. Er du sygemeldt fra arbejdet og har brug for hjælp til din sag, tilbyder vi også socialrådgivning.
Skriv til os på djoef@djoef.dk eller ring på tlf. 33 95 97 00.
