Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Ledelse er en af de faktorer, der har allerstørst betydning for virksomheders resultater og vækst. Og samtidig er god ledelse afgørende for, at vi har attraktive arbejdspladser.
Hvilke ledelsestendenser ser de tre kandidater til Djøfs lederpris 2024 som de vigtigste lige nu? Og hvad drømmer de selv om som ledere?
Vinderen kåres på Djøf Festival 2024 i slutningen af maj.
- For mig er ledelse en disciplin, som man skal blive ved at træne og hele tiden dygtiggøre sig inden for, uanset hvilken ledelsesposition man har.
I Totalkredit der taler vi om at blive stærkere sammen og det er også det, der kendetegner mig i mit lederskab, fordi det er sammen, vi skaber resultater.
Der er tre ting, som er gennemgående for mig i min ledelse. For det første, så er jeg ambitiøs. Og det er jeg på virksomhedens vegne, på teamets vegne og på egne vegne. For det andet, så mener jeg, at ordentlighed er en forudsætning for, at vi sammen kan skabe resultater og indfri vores ambitioner. Og for det tredje, så skal det være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Det er en forudsætning for, at vi kan lykkes.
Jeg er rigtig glad for at være nomineret til Djøfs lederpris, og jeg er mest af alt glad for, at Djøf sætter fokus på god ledelse.
For mig er ledelse en disciplin, som man skal blive ved at træne og hele tiden dygtiggøre sig inden for, uanset hvilken ledelsesposition man har.
Det, som jeg tror kommer til at fylde for ledere fremover, det er, at vi som ledere bliver nødt til at formå og forstå at tappe ind i det større fællesskab og være en del af sammenhængskraften i det samfund, vi er en del af.
- Det mest afgørende for mig er, at jeg er i et lederteam, hvor vi har høj tillid til hinanden, vi udviser stor ansvarlighed og er forrangs eksempler på højt samarbejde.
Min helt afgørende mission, som leder, det er at skabe et inspirerende og inkluderende miljø og en vision, der motiverer og engagerer og fremmer innovation.
Den vigtigste agenda jeg driver lige nu, sammen med mit lederteam, er en stor digital transformation, hvor vi sammensmelter fire udviklingsafdelinger til en stor, slagkraftig digital enhed.
Det mest afgørende for mig er, at jeg er i et lederteam, hvor vi har høj tillid til hinanden, vi udviser stor ansvarlighed og er forrangs eksempler på højt samarbejde.
Jeg er enormt stolt af, og det er en enormt stor ære, at blive nomineret til årets lederpris i Djøf. Jeg håber, at jeg kan agere som en rollemodel. Jeg er ung mor til til tre små børn, og jeg er en ung, kvindelig leder i et mere mandsdomineret it-område.
Privatlivet og arbejdslivet spiller mere og mere sammen. Det betyder, at du som leder ikke kan lykkes med alene at være en faglig leder og udvikle fagligheden i den enkelte medarbejder, du skal også kunne udvikle det personlige. Og det stiller større krav til, hvem du skal være, hvad du skal kunne rumme som leder og hvad du skal have overskud til.
- Min fremtid som leder den vil fortsat være et sted, hvor man sætter værdier og etik højt.
Jeg har ansvar for planlægning, sourcing, logistik og lager. Jeg startede i jobbet for seks måneder siden, og det første halve år har jeg haft fuldt fokus på mit team. Det at komme ind som ny leder kalder på at lytte meget for at forstå de problemstillinger, der er.
Jeg vil beskrive mig selv som en ærlig, en modig og en nysgerrig leder. Og ud over det, så sætter jeg det at være i øjenhøjde utrolig højt.
Min fremtid som leder den vil fortsat være et sted, hvor man sætter værdier og etik højt. Om jeg sidder som COO eller CEO, det er ikke afgørende for mig. Det afgørende det er, at jeg befinder mig godt, og at jeg kan være med til at påvirke den strategiske retning. Hvis noget giver mening og man er modig, så er man godt på vej.
For mig, så er den største tendens, som vi skal være opmærksomme på, at kunne fast holde de talenter, der er.
Det jeg selv gør, for at fastholde talenter, det er at sørge for hele tiden at være i tæt kontakt, så vi har en fælles retning for, hvordan de gerne vil udvikle sig.
Ledelse er en prioriteret indsats i Djøf. På Djøf Festivalen 2024 den 28. maj uddeler Djøf en lederpris for 8. gang.
Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat og juryen for lederprisen, siger:
- Med Djøfs lederpris ønsker vi at starte samtaler om betydningen af god ledelse. Samtidig vil vi gerne motivere flere til at gå ledervejen. Ledelse er helt afgørende for, at vi har attraktive arbejdspladser og for resultater og vækst. Vi har mange dygtige og passionerede ledere, og vi vil gerne hylde dem, der er rollemodeller for god ledelse - med det store ansvar der følger. For der er store forventninger til ledere i dag – ikke mindst i lystet af de markante forandringer i vores samfund med nye generationer og store demografiske skift, AT på godt og ondt, geopolitiske forskydninger, bæredygtigheds-udfordringer og et stigende krav om nærværende ledelse, psykologisk tryghed og transparens. Det er mange ting.
- Med lederprisen fremhæver vi én leder, men budskabet er til de mange. En god leder 360 grader rundt, der samtidig er en stærk kommunikator, og som har skabt resultater. Og en leder, der er bevidst om sin drivkraft for at lede og sin ledelsesstil og kan reflektere over den og beskrive den. Alt sammen ledelseskvaliteter, som er vigtige både i dag og i fremtidens ledelse.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.