AI i dit arbejdsliv

Få værktøjer og inspiration til at bruge og udvikle dine AI-kompetencer, så du står stærkere i dit arbejdsliv.

Brug AI i dit arbejde – med både nysgerrighed og kritisk sans

AI er ikke længere forbeholdt specialister. Nu er det et redskab, som du og dine kolleger kan bruge i hverdagen. Mange af vores medlemmer oplever især generativ AI som en naturlig del af deres faglige værktøjskasse – fx til at få idéer, løse opgaver hurtigere eller få sparring på tekst og analyse. Det er et værktøj, der kan lette rutineopgaver og frigøre tid til det mere komplekse og meningsfulde. Derfor er det vigtigt, at du forholder dig til AI og finder ud af, hvordan du kan bruge det i dit arbejde.

I Djøf mener vi, at man bør følge udviklingen af AI med både nysgerrighed og kritisk sans. Det handler ikke om at bruge teknologien for teknologiens skyld. Det handler om at bruge den klogt, så den gør dit arbejde bedre.

Vi har samlet en række tilbud og muligheder, som kan hjælpe dig i gang eller videre med AI. Se dine muligheder her og få inspiration til at bruge AI på en måde, der giver mening for dig og din faglighed.

En mand og kvinde kigger smilende på en computer

Video

I samarbejde med Dansk IT tilbyder vi et spændende Elearning-kursus om generativ AI.

Det interaktive videokursus giver dig både en grundlæggende viden om generativ AI, konkrete gode råd til at prompte og en lille øvelse.

Det tager 15 minutter at gennemgå kurset, og så er du klædt på til selv at dykke endnu mere ned i mulighederne med generativ AI.

Djøfs guide til brug af AI i din jobsøgning

Guide

Med AI som sparringspartner bliver din jobsøgning både smartere og sjovere.

Hent vores guide og se, hvordan du bruger AI-værktøjer til at stille skarpt på dine kompetencer, målrette din jobsøgning og endda træne dig til jobsamtalen.

Opdag nye muligheder med AI

AI fylder mere og mere i hverdagen. Få værktøjer og inspiration, der gør det nemmere for dig at bruge teknologien i dit arbejde – og få øje på nye muligheder med AI.