En åben, effektiv og veldrevet offentlig forvaltning

Læs, hvorfor vi mener, at det er vigtigt med en veldrevet offentlig forvaltning. Og hvordan vi sammen skaber den.

Djøf om offentlig forvaltning

I Djøf mener vi, at det er vigtigt, at Danmark har en veldrevet offentlig forvaltning, der arbejder effektivt og åbent til glæde for både medarbejderne og samfundet. En forvaltning, hvor administrationen har de rette rammer og ressourcer til at bidrage til velfærden og demokratiet.

Derfor er vi optaget af at øge tilliden til demokratiet og myndighederne, tilliden til vores medlemmers rolle som embedsfolk og tilliden mellem embedsværk og medier.

Den offentlige forvaltning skal være en god arbejdsplads, der kan rekruttere og fastholde dygtige mennesker, så Danmark også i fremtiden kan have et af verdens bedste embedsværk. Det er afgørende, at de ansatte i den offentlige forvaltning har de nødvendige rammevilkår og ordentlige arbejdsvilkår til at udføre deres arbejde. Fx er det vigtigt, at tempoet bliver sænket  især i centraladministrationen.

I sidste ende handler det om en offentlig sektor, der er leveringsdygtig i gennemtænkte løsninger, høj lovkvalitet, god sagsbehandling og den bedste velfærd for borgerne.

Kontakt vores ekspert

Piktogram af en person

Anja Elsby

Politisk konsulent

31 17 85 49

ake@djoef.dk

Det arbejder Djøf for

  • Det skal være attraktivt at søge job i den offentlige forvaltning. Derfor arbejder vi for, at der er balance mellem opgaver og hænder i forvaltningen.
  • Vi arbejder for mere åbenhed og transparens i centraladministrationen. Der skal være et fortroligt rum, når der bliver udviklet politik. Men vi skal undersøge, om det fortrolige rum har den rette størrelse, og om offentlighedsloven virker for dem, der arbejder med den.
  • Vi skal forbedre samarbejdet mellem journalister og embedsfolk. Derfor arbejder vi i Djøf sammen med Dansk Journalistforbund for at styrke samarbejdet mellem de to faggrupper.
  • Tempoet skal sættes ned i dansk politik. Derfor arbejder vi for, at Ministre, medlemmer af Folketinget, embedsværket og medierne indgår en aftale om at sætte tempoet i dansk politik ned – uden at gå på kompromis med politiske ambitioner, forvaltningsdyder, magtkritik og pressefrihed. 
  • Det skal være klarhed om ministrenes pligter og ansvar. Derfor arbejder vi for en tydelig beskrivelse af grænserne mellem ministre og departementchefers respektive roller og opgaver. Fx gennem et nyt ministerkodex og bedre onboarding af ministre.
  • Vi arbejder for beskyttelse af offentligt ansattes ytringsfrihed ved lov. I Djøf mener vi, at ny lovgivning på området vil forbedre retten til frit at ytre sig og understrege ytringssikkerheden for medarbejdere.