Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Som tillidsrepræsentant kan du støtte medarbejderen, der står overfor en sygemelding og være med til at sikre medarbejderens tryghed og rettigheder, med det formål, at vedkommende kan forblive ansat på arbejdspladsen.
Du har en central rolle som tillidsrepræsentant, når et medlem bliver sygemeldt og ønsker din støtte. Du kan vejlede medlemmet og hjælpe med at fastholde vedkommende på arbejdspladsen.
Ofte vil du som tillidsrepræsentant være tættere på medarbejderne end ledelsen er, og derfor kan du bedre opdage, når der er problemer med arbejdsmiljøet.
Hvis det er tilfældet, bør du tage emnet op med ledelsen og komme med forslag til, hvordan I løser udfordringerne på arbejdspladsen og undgår, at medarbejdere bliver ramt af stress.
Sådan hjælper du dit medlem
Når en medarbejder bliver syg, skal medarbejderen straks informere arbejdsgiveren om sygemeldingen. De fleste arbejdspladser har en sygefraværspolitik med en fast procedure for, hvordan man sygemelder sig. Disse retningslinjer skal medarbejderen naturligvis følge.
Når et af dine medlemmer bliver sygemeldt i længere tid, fx med stress, og ønsker din hjælp, kan du:
Du skal selvfølgelig kun hjælpe dit medlem med de ting som medlemmet vil have hjælp til.
På Djøfs vilkårsside om sygemelding, kan du læse mere om, hvordan medarbejderen skal forholde sig. Du kan også dele siden med dit medlem.
Bisidder ved sygefraværssamtale
Formålet med en sygefraværssamtale er, at arbejdsgiver og medarbejder laver en plan for, hvordan og hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet.
I det offentlige har den ansatte ret til at have TR med som bisidder. I det private skal man lave en aftale med sin arbejdsgiver om en bisidder.
Mange arbejdsgivere vælger at lave en mulighedserklæring til samtalen. Her skal du være med til at sikre, at erklæringen bliver udfyldt efter, hvad dit medlem kan overkomme, og at medlemmet ikke føler sig presset af arbejdsgiveren til at yde mere, end hvad han/hun kan i forhold til sin sygdom.
Mulighedserklæringen kan fx indeholde aftaler om:
Er sygdommen arbejdsbetinget er det vigtigt, at I får en snak om, hvad det er på arbejdspladsen, der er grund til sygdommen, og hvilke handlingsmuligheder der er.
Den sygemeldte har ikke pligt til at oplyse, hvad vedkommende fejler, hvis han/hun ikke har lyst til det. Man er kun forpligtet til at oplyse, hvilke arbejdsmæssige begrænsninger man har.
Samtalen foregår fysisk. Hvis den sygemeldte er for syg til at møde fysisk op, og hvis lægen er enig i det, kan man tage samtalen online eller over telefon. Vurderer lægen, at en sygefraværssamtale kan forværre den sygemeldtes tilstand, er den sygemeldte ikke forpligtet til at deltage i samtalen.
Lægen skal godkende mulighedserklæringen
Hvis der er blevet udfyldt en mulighedserklæring til sygefraværssamtalen, skal den sygemeldte have erklæringen med til sin egen læge. Lægen udfylder side 2 af erklæringen. Lægen kan godt være uenig i de aftaler I har indgået under sygefraværssamtalen. Her er det lægens vurdering, der er afgørende.
Den sygemeldte sender den udfyldte erklæring til arbejdsgiveren. Det er arbejdsgiver, der skal betale for mulighedserklæringen. Ofte skal den sygemeldte betale erklæringen hos lægen og sende regningen til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren refunderer udgiften til den sygemeldte.
Nogle gange er det ikke hensigtsmæssigt med en mulighedserklæring, fx ved sygemelding på den første feriedag eller i en opsigelsesperiode. Her kan arbejdsgiveren bede om en friattest. Det er en attest på den sygemeldtes læges brevpapir, hvor lægen kommer med et skøn over sygdommes varighed. Arbejdsgiveren betaler attesten.
Dokumentation for sygdom
Medarbejderen har ret til løn under sygdom, men arbejdsgiver kan kræve, at den sygemeldte dokumenterer sit sygefravær.
Dokumentationen kan være i form af:
Husk, at medarbejderen ikke har pligt til at oplyse, hvad vedkommende fejler.
Fyring pga. sygefravær
Selvom medarbejderen har ret til sygefravær fra arbejdet, kan arbejdsgiver alligevel godt vælge at opsige medarbejderen. Det kan både ske under eller efter en sygdomsperiode.
Opsigelsen skal dog være sagligt begrundet. En saglig begrundelse kan fx være, at mængden af sygefravær er til stor belastning for arbejdspladsen. Det vil altid kræve en konkret vurdering, når man skal vurdere om en opsigelse af sagligt begrundet, hvilket Djøf kan hjælpe med.
Du kan hjælpe medlemmet ved at:
Djøf anbefaler, at medarbejderen ikke selv siger op på grund af sygdom, selvom der ikke er udsigt til bedring, men i stedet venter på, at arbejdsgiver opsiger medarbejderen.
Når Djøf gennemgår en sag om opsigelse på grund af sygefravær, kigger vi bl.a. på:
Sæt fokus på arbejdsmiljø og stress
Et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for, at du og dine kolleger trives og er motiverede på jeres arbejdsplads. Det er først og fremmest ledelsens ansvar, men det skal ske i samarbejde med medarbejderne og repræsentanterne. Psykisk arbejdsmiljø dækker over flere ting, fx trivsel, stress og mobning.
Som tillidsrepræsentant er du typisk tættere på de andre medarbejdere end ledelsen er. Derfor kan du hurtigere opdage, når der er problemer med stress på arbejdspladsen, og få sat det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Er der en arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, er det vigtigt, at I har et samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø.
I den offentlige sektor er det et krav, at der i SU/MED-udvalg bliver aftalt retningslinjer for stress. I dette arbejde kan du bruge din rolle til at få sat stress og det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen.
Det kan være en god ide at tale om jeres psykiske arbejdsmiljø til et klubmøde, så I har fokus på at forebygge stress. I kan fx tale om, hvordan I kan bruge og hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og teams. I kan også invitere en konsulent fra Djøf ud til et klubmøde, for at holde oplæg om trivsel, det gode arbejdsliv og forebyggelse af stress.
Få hjælp af Djøfs socialrådgiver
Er et af dine medlemmer sygemeldt eller har svært ved at klare arbejdet, kan du som tillidsrepræsentant få socialfaglig vejledning og sparring med Djøfs socialrådgiver.
Kontakt Djøfs socialrådgiver, Karen Kretzschmar, på kkr@djoef.dk.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.