Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Djøf vil gerne stå lige ved siden af dig og din medlemmer i processen frem mod ny struktur på det regionale område. Del gerne denne artikel med dine medlemmer.
Regeringen er nu kommet med sit udspil om, hvordan det regionale landkort og sundhedsvæsenet skal se ud i fremtiden. Den nye struktur kommer med forandringer i større eller mindre grad. Selvom forandringerne endnu ikke er konkretiseret, så ræk ud til os, hvis du har brug for sparring på de forskellige små og store spørgsmål, der opstår i forbindelse med den omstilling, I står overfor. Du er som altid velkomne til at tage fat i din kontaktperson i Djøf.
Du vil inden længe få sendt en samling af vejledninger til forskellige dele af den kommende proces. Det vil fx være en vejledning til, hvordan du kan håndtere dialogen i MED-systemet og praktiske vejledninger til spørgsmål om væsentlige vilkårsændringer med videre. Desuden vil der være tilbud om klubmøder på arbejdspladserne og henvisning til individuelle karrieretilbud til alle medlemmer.
Du modtager også snart en invitation til virtuelt morgenmøde om processen på vej mod ny regional struktur.
Selvom dine medlemmer endnu ikke ved, hvordan det hele lander, kan de have mange spørgsmål om forskellige scenarier og deres individuelle vilkår. Henvis meget gerne til Djøfs rådgivning, som kan hjælpe med afklaring af diverse spørgsmål og sparring på forskellige overvejelser affødt af de første politiske meldinger. Rådgivningen kan kontaktes alle hverdage på 33 95 97 00.
I disse uger har formand for Djøf Offentlig Johanne Nordmann inviteret til møder i alle fem regioner om perspektiver på fremtidens sundhedsvæsen. Deltagerne på de allerede afholdte møder har været skarpe på, at deres fokus er på løsning af kerneopgaven og på, hvordan der skabes bedst værdi for borgere og patienter.
Djøf har i samråd med tillidsrepræsentanter fra alle fem regioner op til sommerferien skrevet et høringssvar til sundhedsstrukturkommissionens rapport. Her var fokus på de mere processuelle elementer ved reformprocessen opsummeret i 5 anbefalinger til processen:
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.