Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Orlov fra arbejdet
Retten til orlov giver bl.a. mulighed for, at vi kan tage fri, når livet vælter os omkuld med fx sygdom og ulykke.
Og så er der de andre situationer, hvor vi selv vælger at tage længerevarende orlov, fx til uddannelse, rejser, barsel, børn mv.
Bliv klogere på reglerne for de forskellige typer af orlov herunder.
Du har ret til orlov, når du er nødt til at trække stikket for at hjælpe familien
Du har ret til orlov i nogle særlige tilfælde, fx ved ulykke, sygdom eller død i din nærmeste familie. I din overenskomst eller kontrakt kan du se, om du har ret til løn under orloven. Bemærk, at din arbejdsgiver ikke må opsige dig, fordi du ønsker orlov af særlige familiemæssige årsager. Hvis du alligevel bliver opsagt, med den begrundelse, at du vil bruge, eller har brugt, din ret til fravær efter bestemmelserne, kan du have krav på kompensation fra din arbejdsgiver.
Pludselig ulykke eller sygdom i familien
Du har ret til orlov fra arbejdet, når der pludselig opstår en ulykke eller sygdom i din nære familie, der gør det påtrængende nødvendigt, at du er til stede hos familiemedlemmet. Dette kaldes også force majeure-reglen, og den gælder uanset om du er privat eller offentlig ansat.
Et nært familiemedlem er bl.a. din ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre som du har så nær en tilknytning til, at det er nærliggende, at du har omsorgspligten.
Da der er tale om pludseligt opstået situationer, vil det oftest dreje sig om orlov af kortere varighed, indtil du har haft mulighed for at håndtere den opståede sygdom eller ulykke.
Pasning af barn, der skal indlægges
Hvis dit barn er under 14 år og skal indlægges på hospitalet, kan du have ret til orlov med løn. Det gælder også, hvis dit barn opholder sig derhjemme under indlæggelsen.
Er du ansat i kommune eller region, har du ret til 10 dages betalt fri i løbet af 12 sammenhængende måneder til at passe dit barn under 14 år, mens det er indlagt. Statsansatte har ret til 5 dages betalt fri. Er du privatansat, kan du se dine rettigheder i jeres personalehåndbog, overenskomst eller i din ansættelseskontrakt eller du kan spørge din tillidsrepræsentant.
Når barn bliver indlagt i mere end 12 dage
Bemærk, at hvis dit barn er under 18 år, og hvis lægen fra starten af vurderer, at barnet skal være indlagt i minimum 12 sammenhængende dage, kan du have ret til dagpenge.
Det giver dig dog ikke automatisk ret til fravær og/eller løn, hvis du er privatansat. Hvis du er privatansat, skal det fremgå af din virksomheds personalehåndbog, overenskomst eller din kontrakt. Der er flere private overenskomster, der giver dig denne ret, fx den finansielle standardoverenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst Almennyttig Boligselskaber mv. Hvis du ikke har denne ret, kan du altid prøve at lave en aftale med din arbejdsgiver om fravær og evt. løn.
Som offentligt ansat i stat, kommune eller region, har du ret til fravær og løn, når du har ret til dagpenge i denne situation. Din arbejdsgiver kan dog begrænse denne ret til en måned om året pr. barn.
Bemærk, at du skal have lægelig dokumentation for, at dit barn skal være indlagt i minimum 12 dage.
Pasning ved handicap eller alvorlig sygdom
Pasningsorloven giver dig ret til at orlov fra dit arbejde, hvis du skal passe en nærtstående person, dit barn eller et andet familiemedlem, der har et handicap eller en alvorlig sygdom. Personen som du skal passe skal have betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende eller langvarig lidelse. Plejebehovet skal svare til et fuldtidsjob.
Normalt kan du tage pasningsorlov i op til 6 måneder, men i særlige tilfælde kan du få 9 måneders orlov. Du bliver i perioden ansat af kommunen, der udbetaler løn til dig, og det er også kommunen der vurderer, om du kan klare opgaven med at passe vedkommende.
Du skal senest 6 uger før ansættelsen give din arbejdsgiver besked om, hvornår din orlov starter og hvor længe den varer.Du kan få mere at vide om mulighederne for pasningsorlov hos kommunen.
Plejeorlov til at passe en døende i sit hjem
Har du en nærtstående person eller et familiemedlem, der ønsker at dø hjemme, enten hjemme hos sig selv eller i dit hjem, har du ret til plejeorlov til at passe vedkommende. Plejeorloven behøver ikke at være fuldtid, og du kan vælge at dele plejen med andre. En læge skal have vurderet, at den nærtstående har kort tid tilbage at leve i.
Bemærk, at du ikke behøver at stå for alt pleje af den døende. Formålet med plejeorloven er, at du kan give omsorg til den døende.
Du skal ansøge om plejeorlov hos den kommune, hvor plejen skal foregå. Som offentligt ansat har du ret til løn, mens du er på plejeorlov. Som privatansat kommer det an på din overenskomst eller ansættelseskontrakt, om du får løn under plejeorlov.
Du kan få betaling af kommunen (plejevederlag), under plejeorloven. Får du løn under plejeorloven, vil din arbejdsgiver modtage det plejevederlag, du ellers ville have fået.
Samtidigt med, at du ansøger om plejeorlov hos kommunen, skal du give din arbejdsgiver besked om, hvornår du forventer, at plejeorloven begynder, og så vidt muligt den forventede varighed.
Du skal kontakte den pågældende kommune, hvor plejen skal foregå, for at høre mere om mulighederne for plejeorlov.
Sorgorlov, hvis dit barn dør
Hvis du som forælder mister dit barn, inden barnet er fyldt 18 år, har du ret til 26 ugers sorgorlov. Det gælder både for biologiske forældre og adoptivforældre.
Begge forældre har under de 26 ugers sorgorlov ret til barselsdagpenge, hvis de opfylder betingelserne i barselsloven.
Visse overenskomster giver ret til løn i nogle af ugerne.
5 dages omsorgsorlov
Hvis du er lønmodtager, har du ret til at holde 5 dages omsorgsorlov om året. Du skal give din arbejdsgiver besked, hvis du vil holde omsorgsorlov. Du kan bruge omsorgsorlov til at passe, hjælpe eller ledsage dine børn, forældre, ægtefælle/partner eller person, der bor i samme husstand.
Fordeling af omsorgsdagene
Personen skal være alvorligt syg og have behov for væsentlig omsorg eller støtte, på de dage, hvor du tager omsorgsorlov. Din arbejdsgiver kan godt kræve at se dokumentation fra en læge eller et sygehus, der bekræfter, at personen er alvorligt syg eller har brug for væsentlig omsorg eller støtte.
Du kan vælge at holde de 5 omsorgsorlovsdage samlet eller enkeltvis. Hvis du ikke bruger alle 5 dage, bortfalder de ved årets udgang.
Du har ikke ret til løn under omsorgsorlov
Du skal være opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke har ret til løn eller dagpenge, når du holder omsorgsorlov. Det er dog noget, du kan prøve at forhandle dig til. Hvis du er privatansat, kan der være indgået en aftale om løn under omsorgsorlov. I så fald vil det fremgå af din ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller lignende.
Muligheden for længerevarende orlov
Orlov, også kaldet tjenestefrihed, er typisk en længere periode, hvor du holder fri fra dit arbejde. Dine muligheder for at tage orlov, afhænger af dit ansættelsesforhold. Hvis du har aftalt orlov med din arbejdsgiver, skal din arbejdsgiver sikre, at der er en ledig stilling til dig, når din orlov slutter. Din stilling kan have ændret sig i mellemtiden, men den skal svare til den stilling, du tog orlov fra. Bemærk dog, at du godt kan risikere at blive opsagt under orlov, lige som dine kolleger, der ikke er på orlov.
Forberedelse og forhandling om orlov
Som offentligt ansat har du mulighed for at aftale orlov, dvs. tjenestefri uden løn, hvis det ikke er til ulempe for arbejdspladsen. Det er altså ikke nok, at din arbejdsgiver blot meddeler, at man ikke ønsker at give dig orlov, da din arbejdsgiver skal begrunde det.
Som privatansat kan du have ret til orlov gennem din overenskomst, ansættelseskontrakt eller jeres personalepolitik. Hvis det ikke er tilfældet, kan du altid prøve at forhandle dig til en aftale om orlov med din arbejdsgiver.
Når du vil indgå en aftale med din arbejdsgiver om orlov, både i det offentlige og private, skal du forberede dig grundigt, fx ved at være ude i god tid. Hvis din arbejdsgiver ikke umiddelbart er med på ideen, kan det være en god anledning til en dialog om, hvad der skal til for, at du kan få orlov, og hvornår det giver bedst mening at placere din orlov. Så kan du og din arbejdsgiver sammen finde ud af, hvordan dit fravær vil belaste arbejdspladsen, og hvordan du forestiller dig, at I kan løse den udfordring, fx ved at ansætte en vikar, oplære kolleger i dine opgaver mv.
Andre typer af orlov og frihed, du kan have ret til
Se reglerne for særlige typer af orlov.
Når du er offentligt ansat og skal gøre tjeneste i udlandet
Når du er ansat i det offentlige, har du ret til orlov uden løn, hvis du bliver udsendt til udlandet for at gøre tjeneste i internationale organisationer, som Danmark samarbejder med, eller som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslande.
Du har også ret til orlov uden løn, hvis du bliver ansat i Grønlands Selvstyre. Er du ansat i kommune eller region, har du også ret til orlov, hvis du bliver ansat i det kommunale i Grønland. Din ret til orlov er ikke tidsbegrænset og dækker også eventuel medfølgende ægtefælle/samlever.
Er du statsansat, har du også ret til orlov, hvis du bliver ansat i udlandet inden for de samme områder som nævnt ovenfor. Desuden har din ægtefælle/samlever også ret til orlov, hvis du som statsansat bliver udsendt til at gøre tjeneste i udlandet for statslige myndigheder.
Statsansatte i Norden, der skal gøre tjeneste i Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Præsidiesekretariat eller i fællesnordiske institutioner, har ret til orlov i den tid, tjenesten varer, dog maksimalt i 8 år.
Frihed til borgerligt ombud
Borgerligt ombud er et hverv som du bliver pålagt at varetage af det offentlige, det kan fx være som valgtilforordnet, nævning, kommunalbestyrelsesmedlem eller borgmester.
Regler for offentligt ansatte
Som offentligt ansat har du ret til frihed til at varetage et borgerligt ombud, hvis det er nødvendigt for, at hvervet bliver udført.
Hvis det borgerlige ombud er ulønnet, får du din normale løn, men dog begrænset til din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i op til seks uger per kalenderår. Hvis du får løn for det borgerlige ombud, bliver der trukket det tilsvarende i din normale løn fra din arbejdsgiver.
Regler for privatansatte
Du har som udgangspunkt også ret til frihed til at varetage et borgerligt ombud, men din arbejdsgiver kan i særlige tilfælde nægte at give dig fri. Dette kræver dog, at der er afgørende grunde af hensyn til virksomheden.
Du har kun ret til løn under borgerligt ombud, hvis det fremgår af fx din kontrakt, personalehåndbog eller overenskomst. Det udelukker dog ikke, at du kan prøve at forhandle dig til løn, hvis situationen opstår. Hvis du har en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, kan du også høre vedkommende, om der tidligere har været kutyme for løn ved borgerligt ombud.
Valgt til Folketinget eller EU-parlamentet
Hvis du bliver valgt ind i Folketinget eller EU-parlamentet, bliver det ikke betragtet som borgerligt ombud.
Hvis du er offentligt ansat, har du dog stadig ret til orlov uden løn, hvis du ikke arbejder på dit normale job samtidigt. Hvis du fortsat arbejder i dit job i det offentlige, er der regler for, hvordan du bliver aflønnet, lige som der er ved borgerligt ombud.
Er du privatansat og bliver valgt ind i Folketinget, afhænger din ret til orlov (med eller uden løn), hvad der er aftalt mellem dig og din arbejdsgiver. En eventuel aftale kan være fastlagt i din ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller overenskomst, men typisk er det noget, du skal aftale med din arbejdsgiver. Bemærk, at valg til Folketinget ikke udelukker andet lønnet arbejde.