Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Bliv klar til lønforhandling
Når du skal forhandle løn, skal du på forhånd have besluttet dig for, hvilke ønsker du har til din løn og lønpakke, og hvilke argumenter du vil bruge, når du sidder ved forhandlingsbordet.
Når du skal forhandle løn
Hvad enten du skal til en jobsamtale eller til din årlige lønforhandling skal du have forberedt et forslag til din løn og kunne argumentere for, at du er hver en krone værd. Se herunder, hvordan du bliver klar til at forhandle løn.
Bliv klar til den årlige lønforhandling
Til din årlige lønforhandling skal du være skarp på, hvordan du har bidraget og hvilke resultater, du har opnået siden din sidste lønforhandling, da det typisk er det, din chef belønner. Husk, at formålet med lønforhandlingen er, at du og din chef skal lande en aftale som I begge er tilfredse med.
Foreslå en ambitiøs, men realistisk løn
Når du sætter dig ved forhandlingsbordet til den årlige lønforhandling, vil din chef ofte forvente, at du lægger ud med et lønforslag, særligt hvis du selv har indkaldt til mødet. Det er typisk en fordel for dig at spille ud, da forhandlingen så tager udgangspunkt i dine forventninger til løn.
Til forhandlingen skal du have to tal i hovedet: den ambitiøse, men realistiske løn, som er dit lønudspil, og den acceptable løn, der er din smertegrænse. Til forhandlingen er det kun det ambitiøse tal, du siger højt.
Stil aldrig et ultimatum, men gør dig klar til en forhandling. Kom med alternativer. Al erfaring viser, at du øger dine chancer for et godt resultat, hvis du bidrager til en god stemning og holder den gode tone under forhandlingen.
Argumenter for dit lønudspil med 2-3 stærke og konkrete grunde, frem for at fremhæve utallige årsager til, at du bør få mere i løn.
Find lønniveauet for din stilling
På nogle arbejdspladser er der fuld åbenhed om løn, og den viden kan du bruge til at holde din løn op mod relevante kollegers lønniveau. Til forhandlingen skal du dog kun tage udgangspunkt i dine egne resultater. Andres løn trumfer aldrig det, du leverer. Du kan bruge Djøfs lønberegner til at se, hvad andre som dig tjener i gennemsnit.
Dine argumenter for lønstigning
Hvis din chef skal give dig mere i løn, skal der være en god grund til det. Du skal altså først og fremmest begrunde dit ønske om en lønstigning med udgangspunkt i de vigtigste mål og resultater, du har leveret siden sidste lønforhandling.
Hav 2-3 stærke argumenter klar
Hvad enten det er dig selv eller din tillidsrepræsentant, der forhandler din løn, skal du have argumenterne på plads. Dine argumenter skal være målrettet din chef, så du skal vide, hvad din chef lægger vægt på. Hvis du ikke er sikker på, hvad der er vigtigt for din chef, skal du opsøge den viden, bl.a. gennem løbende og tæt dialog med din chef.
Det vil altid være relevant at se på din udvikling det forgangne år, eller siden sidste lønforhandling.
Har du fx:
- skabt resultater, der hjælper arbejdspladsens drift eller udvikling?
- fået flere opgaver?
- fået andre ansvarsområder?
- fået nye kompetencer eller bragt nye kompetencer i spil?
- løst særlige opgaver, fx et nyt projekt, varetaget opgaver for en sygemeldt kollega, implementeret nye arbejdsgange eller noget andet ekstraordinært?
Vælg gerne 2-3 stærke argumenter som du eller din tillidsrepræsentant kan bruge til forhandlingen. Når din chef spørger dig, hvad du ønsker og hvorfor, skal du kunne svare kort og præcist og kunne give konkrete eksempler på dine resultater.
Det er vigtigt, at du er skarp på dine mål og tunet ind på din chefs prioriteringer, samtidigt med, at du er positiv og åben for forhandling.
Du kan forhandle andet end løn
Til den årlige lønforhandling kan du selvfølgelig forsøge at forhandle en lønstigning hjem, men du kan også overveje at forhandle om andre ting, der er en del af din samlede lønpakke. Måske er der noget andet, der er vigtigere for dig end løn. Det kan også være, at økonomien på din arbejdsplads presset, så du ikke har mulighed for at få en god lønstigning.
Til lønforhandlingen kan du forhandle om hele lønpakken, så du kan fx forsøge at forhandle dig til flere feriedage, efteruddannelse, flere hjemmearbejdsdage eller en ny titel. Hvad er vigtigt for dig?
Afslut samtalen positivt
Når du og din chef er blevet enige om en aftale, skal du huske at få samlet op på, hvad I har aftalt, inden du forlader forhandlingsbordet, fx om din lønstigning er med eller uden pension, og hvornår din lønstigning træder i kraft.
Anerkend din chef for det, du har fået og vis, at du er tilfreds med den anerkendelse, der ligger i en lønstigning – også selvom du ikke fik alt det, du bad om. Brug den viden, du har fået ved forhandlingsbordet, til at positionere dig til næste lønforhandling. Hvis det ikke er helt klart for dig, hvorfor du har fået en lønstigning, så spørg endelig din chef. Du kan fx spørge ind til, hvilke dele af dine præstationer, din arbejdsgiver sætter mest pris på.
Efter forhandlingen skal det være klart for dig, hvad der er vigtigt for din chef, så du kan sørge for, at du leverer på det og løbende følger op med din chef. Så er du allerede godt klædt på til næste lønforhandling.
Undgå at blive vred under forhandlingen
Hvis du føler, at vreden er ved at boble op under forhandlingen, så bed om en pause, da du ellers risikerer at miste fokus på dit mål. Undgå trusler og ultimatummer, da en lønforhandling handler om, at du og din chef skal blive enige om en aftale som I begge er tilfredse med.
Undgå at lave et overraskelsesangreb på din chef. Hvis du har nyttig information og statistikker, så del dem med din chef inden forhandlingen. Al erfaring viser, at du har bedre chancer for at få en lønstigning, hvis du kan holde stemningen positiv og vise, at du spiller på samme hold som din chef.
Nu starter næste års lønforhandling
Du får kun en lønstigning, hvis din chef kan se værdien af at give dig mere i løn. Til lønsamtalen får du god indsigt i, hvad din chef lægger vægt på, og hvis du vil være en dygtig forhandler, skal du bruge din nye viden til at målrette dine argumenter og øge dine chancer for at få et lønløft.
På mange arbejdspladser ligger den årlige lønforhandling fast, men du har mulighed for at påvirke din løn hele året, så snak løbende med din chef om dine resultater.
Ved forhandlingsbordet har din chef ofte allerede vurderet, hvilken lønstigning du kan forhandle om. Når du regelmæssigt snakker om dine resultater og forventninger til løn med din chef, er du med til at påvirke din chefs vurdering af, hvad din løn bør være.
Til forhandlingen bør du også spørge din chef, hvad du skal levere i løbet af året, for at få (endnu) en lønstigning. Vær tydelig om, at I er på samme hold, og at det er vigtigt for dig at vide, hvordan du præsterer bedst muligt. Så står du stærkt til næste års lønsamtale.
Sådan forhandler du løn til nyt job
Det er typisk når vi skifter job, at vi også laver et større lønhop. Uanset om du er ny på arbejdsmarkedet eller har mange års erhvervserfaring, er det vigtigt, at du forhandler dig til den rigtige løn, der matcher din profil og arbejdspladsens lønstruktur. Ellers kan du risikere at starte med et lønefterslæb, der kan være utroligt svært at rette op på.
Tjek lønniveauet for jobbet
Til en jobsamtale skal du være forberedt, når arbejdsgiveren spørger, hvad du har af forventninger til din løn, hvilket kan være til den allerførste samtale.
Du skal derfor have besluttet dig for, hvilken løn, du vil gå efter. Her er det en god idé at tage udgangspunkt i, hvad andre tjener i lignende jobs i samme sektor og med samme erfaring som dig. Du skal huske, at dit forslag til løn skal være så højt, at der er plads til forhandling, men ikke højere, end at du kan argumentere for, hvordan du er kommet frem til dit udspil.
Hvis emnet om løn ikke kommer op, så kan du roligt vente med at fortælle om dine forventninger til løn, til de tilbyder dig jobbet.
Når I forhandler løn, så sørg for at have styr på, om I taler om løn med eller uden pension. Det er vigtigt, at I taler om de samme tal. Hvis du er i tvivl, så spørg.
Du kan bruge Djøfs lønberegner til at finde lønniveauet for det aktuelle job, så du har et godt udgangspunkt for dit lønudspil.
Fortæl ikke din nuværende løn
Til en jobsamtale kan nogle arbejdsgivere finde på at spørge, hvad din nuværende løn er. Hvis du gerne vil stige i løn, bør du holde din nuværende løn for dig selv, da din arbejdsgiver kan opfatte det som dine ønsker til løn.
Din nuværende løn er ikke relevant i forhold til dit kommende job, medmindre at du tjener langt højere, end hvad du kan forvente i den nye stilling. Hvis du er tilfreds med din løn i dag, kan du selvfølgelig svare arbejdsgiveren ærligt, når du bliver spurgt om din nuværende løn.Det er i stedet relevant at foreslå en løn, der matcher lønniveauet for stillingen og samtidigt tager højde for de kompetencer og kvalifikationer du bærer med dig ind i stillingen, de opgaver du påtager dig og de resultater, du forventer at kunne levere.
Kend din smertegrænse
Du skal have styr på din smertegrænse, før du går til samtalen. Din smertegrænse er den løn, du som minimum skal have for at tage jobbet. Det tal holder du naturligvis for dig selv. Men du bør være tro mod din smertegrænse, da det er vigtigt for din fremtidige lønudvikling, at du forhandler dig ind på det rigtige lønniveau.
Din værdi for arbejdsgiveren
Du skal gøre det tydeligt, at du er lønnen værd. Fremhæv den værdi du bringer til bordet. Prøv så vidt muligt at relatere dine kompetencer, kvalifikationer og egenskaber til opgaver, mål og strategier på din nye arbejdsplads.
Hvis du har særlige, efterspurgte kompetencer, er det naturligvis en fordel ved forhandlingsbordet.
Kig derfor på:
- hvilke særlige kompetencer du har, der gør dig attraktiv for din arbejdsplads
- om du har flere års relevant erfaring, og hvordan du kan sætte dem i spil
- om du får en nøglefunktion i dit nye job eller om der er mange, med din type opgaver
- hvor strategisk vigtige dine kommende arbejdsopgaver vil være for organisationen
- om du får ledelsesansvar eller kommer til at arbejde tæt på ledelsen.
Din position i forhandlingen
Når du skal forhandle løn til et nyt job, er det vigtigt at vurdere, hvor stærkt du står i forhandlingen. Der er fx stor forskel på, om du er blevet headhuntet eller selv har søgt jobbet. Eller om du fx har flere jobtilbud på hånden og derfor godt kan skrue op for dit lønudspil.
Du er måske mere klar til at skrue ned for dine forventninger, hvis du har været jobsøgende længe eller skifter til en branche, hvor du ikke har åbenlyse kompetencer eller erfaring.
Du står stærkere, hvis du ventet med dit lønudspil
Det er helt normalt, at du bliver spurgt om, hvad du ønsker at få i løn allerede ved første samtale, så du skal være klar med et forslag til løn. Men vær opmærksom på, at det kan være bedst for dig at vente med at tale løn. Hvis det er muligt, så vent med at tale om løn til du har fået tilbudt jobbet. Når først din arbejdsgiver har valgt dig til jobbet, står du væsentligt stærkere i forhandlingen.
Hvis du ikke bliver spurgt om løn, kan du altså bare vente med at tale om det.
Arbejdsgivers position spiller også en rolle
Det er en god idé at spørge ind til din kommende arbejdsgivers situation eller selv undersøge det på forhånd, da den også spiller en rolle for, hvad du skal foreslå i løn, og dine chancer for at forhandle den rigtige løn hjem. Du kan fx undersøge eller spørge ind til:
- den økonomiske situation hos din nye arbejdsgiver eller branchen generelt
- hvordan arbejdspladsen har performet de seneste år
- om det er svært for organisationen at rekruttere eller om I er mange ansøgere til jobbet
- virksomhedens markedsposition, og hvilken vækststrategi du bliver en del af.
Sammenlign den samlede lønpakke
Det er ikke kun lønnen, du kan forhandle, når du skifter job. Arbejdstid, fleksibilitet og mange andre vilkår er en del af den samlede lønpakke, der for mange har en stor værdi - ikke mindst for arbejdsglæden.
Inden du skal forhandle din løn og den samlede lønpakke, skal du derfor overveje, hvad der er vigtigt for dig. Vær skarp på, hvad du får i ferietillæg, pension og bonus i dit nuværende job, og om du har ekstra feriefridage, gode barselsvilkår, sundhedsforsikring og fleksibilitet, så du kan vurdere din nuværende lønpakke i forhold til det, du får tilbudt hos din kommende arbejdsgiver.
Som privatansat får du typisk den samme løn hver måned, uanset om du arbejder 37 eller 47 timer om ugen, så derfor er det vigtigt at afklare din arbejdstid. Din månedsløn skal afspejle, at du ikke får mere udbetalt i løn for de ekstra timer, du eventuelt kommer til at arbejde.
Regner du med at skulle på barsel i dit nye job, bør du også være opmærksom på, hvad dine rettigheder til løn under barsel er.
Vær fleksibel og spørg ind
Vis din kommende arbejdsgiver, at du er parat til at indgå kompromiser, og anerkend, når arbejdsgiver imødekommer dine ønsker.
Du kan spørge ind til, hvordan din kommende arbejdsgiver er kommet frem til sit lønudspil. Hvad har de lagt vægt på? Hvilken lønstruktur har arbejdspladsen? Får ansatte fx bonus? Hvilke vilkår og personalegoder får du med i den samlede lønpakke?
Rammerne for lønforhandling varierer
Der er forskel på, hvordan du forhandler løn på henholdsvis offentlige og private arbejdspladser. Se herunder, hvordan dit ansættelsesforhold og arbejdsplads kan påvirke rammerne for din lønforhandling.
Lønforhandling i det private
På de fleste private arbejdspladser, vil din arbejdsgiver indkalde dig til en årlig samtale om din løn, men der kan sagtens være arbejdspladser, hvor du selv må tage initiativ til en årlig lønsamtale. Der er også arbejdspladser, hvor lønnen er fastlagt centralt, hvor du i stedet kan prøve at forhandle dig til en bonusordning.
Du kan se i din ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller overenskomst, hvad reglerne er for lønforhandling på din arbejdsplads. Har din arbejdsplads ikke nogen retningslinjer, kan du i princippet indkalde til forhandling, når du vil og frit forhandle om løn, pension, ferietillæg, bonus, sundhedsforsikring mv. Prøv at tage fat i en mere erfaren kollega og hør, hvordan I plejer at gøre på jeres arbejdsplads.
Hvis du selv skal indkalde din chef til lønforhandling, så vælg et godt tidspunkt for dig, fx når du lige har afsluttet et projekt eller har ydet ekstra på driftsopgaverne.
Du kan bruge Djøfs lønberegner til at undersøge, om din løn er på niveau med andre, der har samme anciennitet og rolle som dig, fx som advokat, leder eller nyuddannet.
Lønforhandling i det offentlige
I det offentlige består din løn af en basisløn og nogle fastlagte tillæg, der som udgangspunkt ikke er til forhandling, samt de individuelle tillæg som du kan forhandle dig til. Dette gælder både for administrative medarbejdere, undervisere, forskere mv. Hvis du ikke har ledelsesansvar, er det typisk din tillidsrepræsentant, der forhandler din løn en gang om året.
På nogle arbejdspladser er der være lavet ordninger, hvor akademikere selv forhandler løn. Du kan spørge din tillidsrepræsentant, din chef eller HR-afdelingen om rammerne for din lønforhandling.
Er du special- eller chefkonsulent i staten, forhandler du selv din løn.
Er du leder i det offentlige, skal du også selv forhandle din løn. Vi rådgiver dig gerne i forhold til forhandlingen.
Bring dig i spil til en lønstigning
Du kan altid tage en samtale om løn med din nærmeste leder, selvom din tillidsrepræsentant forhandler for dig. Faktisk er det en god ide at minde din leder om, hvorfor du ønsker en lønstigning, da det også kræver, at din leder er positivt indstillet på det. Når du løbende taler med din leder, vil du få et praj om, hvordan din leder ser på dine præstationer og resultater.
Typisk er de årlige lønforhandlinger fastlagt i en procedure som din tillidsrepræsentant har været med til at udarbejde. Du skal selv udfylde din indstilling til lønforhandling som din tillidsrepræsentant tager med til ledelsen og forhandler for dig. Ofte har ledelsen meldt ud, hvad den økonomiske ramme er, og hvilke kriterier de lægger særligt vægt på ved årets lønforhandlinger. Dem bør du så vidt muligt lægge dig op ad. Brug din tillidsrepræsentant som sparringspartner om dine muligheder for at stige i løn.
Ofte stillede spørgsmål om løn og lønforhandling
Her kan du se, hvad andre medlemmer ofte spørger om i forbindelse med løn. Måske leder du efter svar på nogle af de samme spørgsmål.
Hvad skal jeg have i løn?
Det kommer nok ikke bag på dig, at mange medlemmer stiller dette spørgsmål. Hvad enten du skal lande dit første job, dit første lederjob, har en PhD eller skal skifte sektor eller branche, skal du naturligvis have en idé om, hvad du bør få i løn.
De største lønstigninger sker ofte i forbindelse med, at du skifter job og især hvis du bliver leder eller påtager dig mere ansvar. Du kan bruge vores lønberegner til at tjekke, hvor du lønmæssigt bør ligge, baseret på din profil, branche og sektor.
Husk, at du altid kan kontakte Djøf inden du skal forhandle løn. Vi hjælper dig med at gøre dine argumenter skarpe, så din arbejdsgiver kan se, hvorfor du skal have mere i løn.
Hvad er startlønnen for nyuddannede i den private sektor?
I Djøf anbefaler vi nyuddannede kandidater på det private arbejdsmarked en startløn på 43.800 kroner i 2024.
Det betyder ikke, at alle får denne startløn, mange får mere og andre får mindre. Der spiller mange faktorer ind på din løn, fx uddannelse, erfaring, branche, virksomhedens størrelse og geografiske placering.
Kan jeg forhandle mere i pension?
I det offentlige er din pension reguleret af en overenskomst, og du kan derfor ikke forhandle dig til mere pension. Du får pension af alle dine faste løndele. Du kan vælge, at en mindre del af din pension bliver udbetalt som løn.
I det private er pensionen ofte fastsat gennem en overenskomst eller i en aftale mellem arbejdsgiver og et pensionsselskab, hvilket vil fremgå af din ansættelseskontrakt. Der er dog ingen lov om, at din arbejdsgiver skal indbetale til din pension eller i så fald hvor meget. Som udgangspunkt kan du altså forhandle om en pensionsordning og størrelsen på den.
Hvis du som privatansat har en pensionsordning, vil indbetalingen oftest bestå af en fast procentdel af din løn som er fordelt mellem dig og din arbejdsgiver. Procentdelen er ofte fastlagt og kan være vanskelig at rykke ved, da den oftest gælder for alle ansatte. Der kan dog være mulighed for, at du selv indbetaler mere til din pension eller får noget af pensionen udbetalt som løn.
Skal du starte i et nyt job, kan du forhandle om, at arbejdsgiver indbetaler pension fra første arbejdsdag, hvis det ikke er en del af din kontrakt.
Vi anbefaler, at du har en samlet pensionsindbetaling på 15-20% af din løn, så hvis din arbejdsgiver betaler fx 5% skal du selv indbetale 10-15%.
Kan jeg forhandle en bonus?
På det private arbejdsmarked bruger man bonusordninger, hvor man i det offentlige typisk kalder det resultatlønsaftaler.
Bonusordninger er langt mere udbredt på det private arbejdsmarked, hvor du derfor kan bringe det i spil til en forhandling, fx som en sidste byggesten i din samlede løn. Det er ofte, når du skal skifte job, at du kan forhandle en ekstra bonus som bliver lagt oven i din løn. I Djøf anbefaler vi typisk, at du du får 80% fast løn og maksimalt 20% som bonus, da bonussen typisk er mere usikker. På mange arbejdspladser er bonusordningerne dog noget, der er fastlagt på forhånd og derfor ikke til forhandling.
Der findes forskellige bonusser, der bliver udbetalt en enkelt gang, og bonusser som du får udbetalt, hvis du eller dit team når et aftalt resultat.
Vilkårene for bonusordninger er noget, der enten er fastlagt lokalt på din arbejdsplads, i din ansættelseskontrakt eller i en skriftlig aftale mellem dig og din arbejdsgiver.
Hvordan forhandler jeg løn til en direktørstilling?
Når du bliver tilbudt en direktørstilling, bliver din lønpakke aftalt individuelt. Du skal forhandle med organisationens øverste daglige ledelse og ofte med den administrerende direktør.
Skal du være administrerende direktør, bliver din lønpakke forhandlet med bestyrelsen og ofte med bestyrelsesformanden, der kan have en ekstern advokat med på sidelinjen.
Hvis bestyrelsen er usikker på, hvad der er en rimelig lønudvikling, kan du bede om at få tilføjet en årlig minimumsregulering af din løn med udgangspunkt i Djøfs lønstatistik. I kan også aftale en løntrappe, så din løn fx stiger med 3% om året i en årrække.
Kan jeg forhandle løn til graduatestilling?
Der er stor forskel på, hvad graduates får i løn. I den finansielle branche ligger graduate-lønninger ofte over Djøfs vejledende startløn. I mindre virksomheder kan lønnen ligge lavere.
Ofte har virksomheder allerede en fastlagt lønpakke for alle deres graduates. Alligevel skal du prøve at udfordre det. Især, hvis du kommer med særlige kompetencer eller har relevant erfaring fra den arbejdsplads, hvor du nu skal være graduate. Du kan fx forhandle om, hvornår du rykker op på næste løntrin.
Få hjælp til lønforhandling
Skal du snart forhandle løn, og har du brug for sparring omkring, hvordan du får mest muligt ud af forhandlingen, så tag fat i os.
Vi sidder klar alle hverdage på telefon 33 95 97 00. Du kan også sende en mail til djoef@djoef.dk med dit telefonnummer, så kontakter vi dig hurtigst muligt.